Minnesota Vikings uddelte sit første æg i 24 år, da besejrede Green Bay Packers 16-0 lørdag nat

Det var en iskold affære, da Packers og Vikings mødtes i Green Bay. Minus 10-15 grader viste termometret kampen igennem, og det viste sig også på banen, hvor de to quarterbacks havde svære vilkår og receiverne tabte mange bolde.
Der var ganske få point, således scorede Vikings receiver Stefon Diggs kampens eneste touchdown på et 4-yard kast fra Case Keenum i første quarter. Resten af Vikings point stod kicker Kai Forbath for med tre field goals.
Det var Vikings første æg siden 1993 og de afventer nu resultatet af Panthers – Buccaneers juleaften, for at finde ud af om de har sikret sig en oversidder i første runde af slutspillet.


Safety Harrison Smith blev tirsdag snydt for en plads i årets Pro Bowl. Det hævnede han ved, at lave to interceptions  i opgøret. Den ene sent i 2. quarter, hvor Packers ellers var indenfor Vikings 20-yard linje.
Quarterback Brett Hundley ramte på 17 af 40 kast for 130 yards med to interceptions.
Vikings spilstyrer Case Keenum var 14 af 25 for 139 yards. Stefon Diggs sluttede med fem grebne bolde for 60 yards og sit touchdown.
Der var mange Vikings-fans til stede i Green Bay, og de kunne taktfast råbe Skol og lave den islandske klapsalve, da Case Keenum og co. forlod banen.


Lidt malurt i bægeret blev det dog til for Vikings, der mistede sin venstre guard Nick Easton. Han brækkede foden og er færdig for sæsonen. Også longsnapper Kevin McDermott forlod kampen med en skulderskade.
Vikings (12-3) slutter af hjemme mod Chicago Bears nytårsaften, mens Packers skal et smut til Detroit for at møde Detroit Lions.