Men en fornem indsats i årets sidste kamp vandt et velspillende Detroit Lions 35-11 over Green Bay Packers i en kamp, hvor begge hold på forhånd kun havde æren at spille for. Dermed slutter Matthew Staffords mandskab med samme antal sejre som sidste år, hvor det blev til en plads i slutspillet.

Matthew Stafford spillede en flot kamp, hvor han kastede 323 yards og tre touchdowns i den komfortable sejr over Green Bay Packers. Quarterbacken greb også et 2-point conversion i slutningen af kampen, da Lions tog fusen på Packers og var kreative.

Der var også bid i forsvaret hos Lions, der gav store problemer for Brett Hundley, der var under pres mange gange i opgøret. Hundley sluttede opgøret med 175 yards, et touchdown og to interceptions.

Især i andet quarter satte hjemmeholdet fra Detroit turboen på og scorede 17 point, uden udeholdet kom på tavlen.

Packers eneste touchdown kom i fjerede quarter og på trods af, at holdet fik to ekstra point, så var det for sent. Til sidst satte Lions trumf på med kampens sidste scoring, og her var det såmænd Matthew Stafford, der greb årets sidste to ekstrapoint på Ford Field på et kast af Golden Tate.

Nu kan Packers se frem til at få Aaron Rodgers klar til næste sæson imens Lions kan se tilbage på en sæson, der gav ligeså mange sejre som sidste år, hvor holdet kom i slutspillet.

Lions slutter sæsonen med 9 sejre og 7 nederlag, imens det var lige omvendt for Packers.