Et af søndagens mange store opgør var en NFC-duel mellem Packers og Panthers. Aaron Rodgers var tilbage for Green Bay, der skulle vinde, hvis de ville bevare håbet om en slutspilsplads.

Kampen så længe ud til at tilhøre Carolina, men Packers formåede at gøre opgøret spændende. Det endte dog alligevel med en hjemmesejr på 31-24
Rodgers og udeholdet startede med bolden, men det var Panthers og Cam Newton, der startede kampen bedst. På Panthers’ første offensive var Newton og rookie Christian McCaffrey dominerende. Den unge runningback skaffede 60 samlede yards på jorden og i kastespillet og scorede kampens første touchdown.
Packers og Rodgers svarede dog flot tilbage mod et rigtigt dygtigt forsvar på den efterfølgende serie. Quarterbacken kastede sit første touchdown efter sin skadespause til Davante Adams. Der var lidt rust at spore i første halvleg hos den tilbagevendte veteranquarterback. Specielt på en interception så han en smule skidt ud, men armen og bevægelserne var i god stand.
 

Efter en tæt første halvleg, førte udeholdet fra Green Bay 14-10 ved pausen. Kampbilledet blev dog et andet efter pausen. Rodgers lavede flere fejl, og Cam Newton og resten af Panthers holdet så bare ud til at være et niveau over Green Bay. Rodgers kastede tre interceptions i en kamp for første gang siden 2009, mens Newton fordelagtigt skilte et middelmådigt Packers-forsvar ad.
Men som det ofte er med gode spillere, så finder de som regel en vej tilbage. Et touchdown fra Rodgers og et succesfuldt onside kick var opskriften. Med to minutter tilbage af kampen havde Packers og Rodgers chancen for at vinde, men en fumble fra Geronimo Allison ødelagde de chancer.
Panthers er dermed 10-4 med to kampe tilbage, og det ligner et hold, der kan true i slutspillet. Packers derimod er 7-7.