I kampen mod New York Giants brækkede Packers’ stjernereceiver, Jordy Nelson, mindst to ribben, og nu er han officielt blevet meldt ude af braget mod Cowboys.


Jordy Nelsons comeback til topniveau har været en gave for Aaron Rodgers og Green Bay Packers. Som Nelson blev bedre og fik flere snaps i slotten, fik Green Bay gang i angrebsmaskinen, og siden har de været ustoppelige.
I søndags gik det ud over New York Giants i wildcard-runden, men kampen kom ikke uden bekymringer. I første halvleg udgik Nelson efter et hårdt hit til brystkassen, og efter kampen kom det frem, at Nelson havde brækket mindst to ribben.
Det har derfor hele ugen peget i retningen af, at Nelson ikke bliver klar, og på fredagens pressemøde bekræftede Packers’ træner Mike McCarthy frygten for Packers-fans.


Uden Nelson vil spillere som Devante Adams, Randall Cobb, Jared Cook og Geronimo Allison skulle bære læsset, når de med Aaron Rodgers som styrmand skal forsøge at finde huller i Cowboys’ forsvar.