NFL Draften får til april en af de største college-spillere med. Leonard Fournette melder sig klar til NFL.

Hos LSU har Leonard Fournette skabt sig en stor karriere, som kan bane vejen for en stor NFL-fremtid. Til april finder vi ud af, hvor Fournette skal spille henne i starten af hans professionelle karriere.

Fournette som blot er junior i college, og derfor godt kunne være blevet et år til inden han skifter til NFL, har selv meddelt sin beslutning. Han er rangeret som den bedste spiller af alle, i årets draft af eksperten Todd McShay, mens Mel Kiper har ham rangeret som den næst bedste spiller i draften.

Der er ingen tvivl om, at Fournette bliver den første running back draftet. Samtidig kan der spekuleres i, at den succes som Ezekiel Elliott har hos Cowboys i år, kan få Fournettes værdi til at stige endnu mere.

De spillere som Fournette mest bliver sammenlignet med i sin stil, er de to legendariske running backs Adrian Peterson og Bo Jackson.