Selvom der er kommet en ny head coach og defensiv koordinator til Los Angeles Chargers, er det begrænset, hvor mange nye spillere, de har hentet til. 

Der er næsten blevet skiftet mere ud på ledelsesgangene og i trænernes kontorer, end der er på spillersiden. Nu skal førstegangs-head coachen, Anthony Lynn, bevise sit værd. Til at hjælpe sig på den defensive side af bolden har han hentet Gus Bradley.
Nævneværdige tilgange:
LT Russell Okung
RB Kenjon Barner
Nævneværdige afgange:
CB Brandon Flowers
LB Manti Te’o
LT King Dunlap
RG DJ Fluker
RB Danny Woodhead
WR Steve Johnson
Re-signede spillere:
EDGE Melvin Ingram (Franchise tag)
S Jahleel Addae
DL Damion Square
QB Kellen Clemens
LS Mike Windt
Chargers lod de rigtige spillere gå
Ofte kigger fans mest på, om holdet hentede store spillere til i Free Agency, men ofte er det faktisk ligeså vigtigt, at man formår at sige farvel til egne spillere i stedet for at give middelmådige spillere store kontrakter, der vil forhindre holdet i beholde holdets profiler på et senere tidspunkt.
Det synes jeg, at Chargers er lykkedes med i dette års Free Agency, hvor især afgangene fra Manti Te’o og DJ Fluker var nødvendige. De eneste to reelle tab er Brandon Flowers og Danny Woodhead, men begge afgange er forståelige. Woodhead er på vej tilbage fra en skade, og Melvin Gordon gjorde det fint i kastespillet i 2016 – Brandon Flowers’ mange hjernerystelser og dyre kontrakt gjorde ham til et let offer.
Venstre tackle Russell Okung er den eneste store tilgang, men Okung endte så også med at få så stor en kontrakt, at han nu er den bedst betalte offensive linjemand i NFL, når man ser på, hvor mange penge han står til at tjene årligt i kontraktperioden.
Den vigtigste beslutning i år – beslutningen om Melvin Ingram – endte med at blive udskudt, da Chargers-ledelsen brugte sit Franchise tag på den talentfulde pass rusher. Det er vigtigt, at Ingram på et tidspunkt får sin kontrakt forlænget, da Bosa og Ingram er en af ligaens bedre duoer på kanten af forsvaret.
Karakter: 7/10
 
Draften: Chargers vælger som nummer 7
Når man kigger ned over Chagers’ startere, er der ikke så mange pladser, hvor holdet er dårligt besat på trods af, at det kun blev til 5 sejre i sidste sæson.
To pladser trænger dog til en overhaling – Det er guard og defensive tackle. På venstre guard får Orlando Franklin nok en sidste chance på trods af dårligt spil, og på højre guard står Spencer Pulley eller Kenny Wiggins lige nu med starterpladsen. Det kan holdet naturligvis ikke være tilfreds med.
Chargers har inden denne sæson hyret den tidligere Seattle- og Jacksonvilletræner, Gus Bradley, og han vil givet installere et 4-3-forsvar. I Chargers har han på nuværende tidspunkt tre muligheder at vælge mellem til to pladser. Det er den 32-årige run-stopper Brandon Mebane, der kommer tilbage fra en voldsom bicepsskade, samt Corey Liuget og Damion Square. Det er set fra min stol ikke noget særlig godt udvalg, men årets draft er tynd på defensive tackles. Hvis det ikke lykkedes at hente en dygtig mand til positionen i draften kan Joey Bosa meget vel komme til at se en del spilletid indvendigt.
På lang sigt vil Los Angeles Chargers formentlig også gerne finde nogle erstatninger til Joseph Barksdale og Dwight Lowery på tackle og safety, samtidig med at bredden på cornerback er tynd bag Casey Heyward og skadesplagede Jason Verrett.
Endelig må vi forvente, at Chargers begynder at tænke på tiden efter 35-årige Philip Rivers, der selv på toppen af karrieren havde en af ligaens svageste arme.
Holdmangler: G/C, DT, T, S, CB, QB, EDGE
Oplagte spillere for Chargers i første runde
Jonathan Allen, DT, Alabama
For nogle uger siden virkede Jonathan Allen til at være en spiller, der ville blive valgt før valg 7, men på det seneste har Allen været at finde senere i forskellige eksperters Mock Drafts. Valget af Alabama-spilleren vil være ideelt, da Chargers med Allen i midten vil kunne holde Joey Bosa mere ude på defensive end. Samtidig er der ikke mange playmakere på defensive tackle i årets draft.
Malik Hooker, S, Ohio State
Det er svært at finde spillere til Chargers med valg 7, synes jeg. Der er ikke mange, der passer både på værdi og de behov, holdet har. Malik Hooker dækker dog begge, omend det er sjældent, at safeties vælges så tidligt i draften (siden 2010 er kun Mark Barron og Eric Berry valgt i top 10).
Malik Hooker er en boldhøg, og er en ideel spiller at placere som free safety bagerst på forsvaret.
Forrest Lamp, OL, Western Kentucky
Her kommer vi lidt i karambolage med værdien, da Forrest Lamp formentlig draftes som guard og derudover ikke vurderes til at være blandt de 10 bedste spillere af ret mange. Lamp dækker dog et stort behov, og derfor kan han ende med at blive Chargers’ valg.
Solomon Thomas, DL, Stanford
Solomon Thomas kan meget vel være væk, når Chargers vælger, men omvendt kan jeg også sagtens se ham være på brættet ved valg 7.
Når Solomon Thomas spiller defensive tackle skyder han ofte huller, men mangler en del i løbeforsvaret, når han spiller i midten. Hvis Thomas ender i Chargers, forudser jeg, at Bosa og Thomas skifter meget mellem DT og DE.
ARZ | ATL | BAL | BUF CAR CHI | CIN | CLE | DAL | DEN | DET | GB HOU | IND | JAX KC | LAC | LAR | MIA | MIN | NE | NO | NYG | NYJ | OAK | PHI | PIT | SF | SEA | TBTEN | WAS