Mike Williams har valgt ikke at løbe 40-yard dashen senere i dag, da han heller vil løbe den på sin hjemmebane til Clemsons pro-day.

Det er en noget overraskende og ærgerlig udmeldelse, da mange havde set frem til receiverens tid. Selv sagde han, at han ikke følte sig klar til at løbe den. Clemson spillede med i college finalen i år, så Mike Williams spillede flere kampe end normalt. Derfor følte han ikke, at han havde forberedt sig optimalt til at løbe distancen.


Han har dog ikke meldt sig helt ud af dette års scouting combine. Han kommer til at deltage i positionsøvelserne, som han selv mener, er vigtigere for holdene i deres evaluering af ham som spiller.


“Du løber kun [40 yard dashen] en gang. Nogensinde. I dit liv. Du løber altid ruter. Jeg har bare fokuseret på, hvad jeg skal lave i lang tid.”
Mike Williams kan have fat i noget her. selvom Go-ruter (eller fly/vert/9 ruter) er en fast del af en receivers repetoire, så er det ikke udelukkende det, som en spiller skal vurderes eller bliver vurderet ud fra.
Williams er mere kendt for at gribe bolde i trafik og under pres, hvilket er svært at analysere ud fra en 40 yard dash.


Draftens anden dygtige receiver, Corey Davis, kommer heller ikke til at løbe 40 yard dashen. Han har en skade i ankelen, som gør, at han ikke er i stand til at løbe distancen – hverken til scouting combine eller til hans universitets pro day.
https://twitter.com/LedyardNFLDraft/status/837768291418505216