Lions startende quarterback, Matthew Stafford, har kontraktudløb efter næste sæson, og derfor skal Lions til at forlænge med ham, så han ikke havner i free agency – og det kommer til at koste.

Matthew Stafford har haft et forrygende 2016, og der er enkelte stemmer i NFL landskabet, som argumenterer for, at han er værdig til at blive MVP i år.

Derfor kan det blive en dyr fornøjelse for Detroit Lions, som skal snakke kontraktforlængelse med Stafford efter denne sæson, der er den sidste sommerpause inden hans kontrakudløb.
Stafford har den seneste tid set andre quarterbacks få enorme kontrakter, og dem vil han selvfølgelig gerne overgå. Derfor kan Lions se frem til en gennemsnitsløn på ca $25 mio dollars om året – hvilket ville gøre ham til den bedst betalte i ligaen.

https://twitter.com/DetroitMoments/status/797828662397702144

Kigger man på Spotrac.com, kan man se, at Andrew Luck har den største kontrakt blandt quarterbacks. Lucks kontrakt er på 5 år for ca $123 mio dollars med en gennemsnitsløn på 24,594. Dernæst kommer Carson Palmer med en 1-årig kontrakt på $24.350.000 dollars. Drew Brees arbejder også på en 1-årig kontrakt på $24.250.000 dollars, mens Flacco og Rodgers udgør resten af top-5 (ikke en Elming og Bøjgaard top-5) med henholdsvis $22.133.333 dollars om året og $22 mio dollars.

Stafford har også gjort ALT, hvad man skal, når man er på vej til kontraktforhandlinger. Han har været suveræn i de sidste 18 kampe, hvilket giver ham endnu mere gearing til de kommende forhandlinger.