Denver har et absolut frygtindgydende forsvar, men nu må holdet undvære en af deres bedste pass-rushere i en måneds tid. DeMarcus Ware har brækket armen og skal opereres.

Denvers forsvar var nok en gang fantastiske i søndagens opgør mod Indianapolis Colts. En af grundene til deres succes på forsvaret er det uhyggelige pass-rush, der bliver anført af Super Bowl MVP, Von Miller, og kommende Hall of Famer DeMarcus Ware.

De var begge stærkt spillende i søndagens kamp, men Ware blev desværre for Denver skadet i tredje quarter. En skanning har nu vist, at Ware har brækket armen og forventes ude i en måneds tid.

34-årige Ware, der ligger på en 10. plads over sacks i NFL-historien, vil blive afløst af de talentfulde Shaquil Barret og Shane Ray, der allerede indgik i rotation med Ware. Broncos forsvaret har allerede stækket to dygtige quarterback i form af Andrew Luck og Cam Newton, og på søndag står de overfor endnu en, når de tager til Cincinnati og besøger Andy Dalton.