Andreas Knappe er en del af NFL Draften næste år. Derfor er der også begyndt at være massiv interesse for danskeren, som til april ved, om han bliver den første dansker siden Morten Andersen til at blive draftet.

I 2017 bliver NFL Draften afholdt i Philadelphia, og foregår den 27, 28 og 29 april. Vi har efter mange års tørken en dansker med, som samtidig har realistiske muligheder for at blive draftet. Fra Uconn er Andreas Knappe tilmeldt draften som offensive tackle.

Jeg har derfor alliereret mig med to store draft-eksperter fra staterne. Walter Cherepinsky er ejeren og eksperten på hjemmesiden walterfootball.com, mens Eric Galko er ejer og direktør for Scoutafdelingen hos Optimum Scouting. Derudover er han også førende NFL Draft-ekspert for Sporting News. De to eksperter har dog lidt delte holdninger omkring vores dansker.

”Jeg har hørt fra et par NFL-kilder, at den overvejende holdning omkring Andreas Knappe er, at han går undraftet, måske sniger sig lige ind i syvende runde. En NFC-Scout fortalte mig, at han grundet sin størrelsen forventer Knappe bliver draftet i syvende runde. Knappe har en god størrelse og er forholdsvis atletisk, men han er meget rå og vil være et langtidsprojekt. Han skal nok bruge tid, på holdets træningstrup før han bliver NFL-aktuel” – Walter Cherepinsky

Andreas Knappe vil være 26 år, når næste NFL-sæson går i gang. Det trækker hans værdi en del ned, men står det til Eric Galko får vi stadigvæk en dansker draftet til april.

”Selvom hans alder trækker ned, så tror jeg bestemt han bliver draftet. Dertil er hans størrelse for unik. Det bliver et hold som er villig til at vente på belønningen, som drafter ham. De hold der kommer til mig, som rent spillestil kan være interesseret, og som vægter længde og størrelse højt, samt elsker disse unikke spillere er New York Giants, Carolina Panthers og Baltimore Ravens.” – Eric Galko

Andreas Knappe spiller her til aften sin sidste kamp for Uconn. Efterfølgende skal Knappe slutte sin skolegang, samt forberede sig mod NFL Draften. Her er han blandt inde i omkring diverse All Star-weekender, som du kan læse her.