En af draftens største profiler får ikke lov til at gennemføre årets combine. Efter en ophedet diskussion med en hospitalsansat er draftens bedste linebacker sendt hjem før tid.


Den årlige NFL-combine for collegespillere på vej ind i NFL bliver populært kaldt verdens største jobinterview, og det kan roligt siges, at det ikke er gået godt for Reuben Foster.
 
Læs også: Hvad sker der til scouting combine?
22-årige Foster var af alle anset som draftens bedste linebacker, og var forventet til at gå i top 10 af årets draft. Men nu stilles der spørgsmålstegn ved hans person.
Alle spillerne gennemgår i løbet af combine et grundigt lægetjek, og her skulle Foster være kommet i et voldsomt skænderi med en ansat på hospitalet.
Skænderiet blev så ophedet, at Alabama linebackeren nu er sendt hjem fra combine før tid.


Det er et forfærdeligt signal til NFL-holdene, der uden tvivl allerede er i gang med den helt store efterforskning af sagen.Efter sigende er det ikke de eneste problemer, Foster har haft i løbet af ugen.
Linebackerne skal på banen og lave øvelser søndag, men i går og i dag benytter holdene tiden til at få snakket med et hav af spillere. I disse interviews skulle Foster langt fra have imponeret i følge flere reporter. Fosters interviews var i denne uge ekstra vigtige, da han alligevel ikke ville deltage i alle øvelser pga. en nylig skulderoperation.


Foster var inden combinen et forventet top 10-valg, men disse hændelser kan hurtigt sende ham ned igennem første runde. Mens Foster finder vej hjem, kan du læse, hvordan du kan følge resten af combinen her.