134 hold kæmper hver uge om at blive kongen af college, men nogle kampe betyder lidt mere. Gulklud hjælper dig på vej til, hvilke kampe du skal holde ekstra øje med.

Så er college football endelig tilbage. Grundspillet bliver sparket i gang med et brag i Dublin mellem Florida State Seminoles og Georgia Tech Yellow Jackets. Du kan læse vores optakt til kampen her. Det er dog ikke den største kamp i ugerne 0 og 1 i college football. Her på Gulklud vil vi hver uge hele sæsonen give vores bud på Konge Kampene, som er de vigtigste kampe, når det gælder rangering til slutspillet. Holdets nuværende position i Associated Press rangering fremgår af numrene foran navnet. Du kan læse mere om Associated Press og deres rangering ved at følge linket nedenfor.

Læs mere: Hvilke hold er favoritter inden sæsonstart?

#14 Clemson Tigers mod #1 Georgia Bulldogs

Georgia starter som årets favorit før sæsonen. Sæsonåbneren er mod en god modstander rangeringsmæssigt i Clemson. Georgia er favoritter på ESPN med 14 point, altså forventes kampen ikke at være tæt. Clemson havde ikke en prængende sæson sidste år og eksperter er usikre på om storhedstiden er forbi. Det er specielt efter at cheftræner Dabo Swinney har været imod at bruge transfer portalen til at bygge et hold op, som er blevet populært de seneste få år. Clemson er dog ikke rangeret nr. 14 for ingenting, så medmindre Clemson quarterback Cade Klubnik har en dårlig dag, så skal det nok blive en underholdende kamp.
Kampstart er d. 31. august kl. 18 dansk tid.

#7 Notre Dame Fighting Irish mod #20 Texas A&M Aggies

Texas A&M har haft høje forventninger de to sidste år uden at nå i nærheden af dem. Det har betydet at tidligere cheftræner Jimbo Fisher er skiftet ud med Mike Elko, som tidligere var Texas A&Md defensiv koordinator før hans seneste par år i Duke. Notre Dame havde en tilfredsstillende sæson med 10-3 sidste år, men ligger nr. 7 efter en opgradering på quarterback positionen med Riley Leonard, som sjovt nok spillede for Duke under Mike Elko. Texas A&Ms quarterback hedder Conner Weigman og imponerede inden hans skade sidste år. Texas A&M er små favoritter med 2.5 point. Forvent jer en duel mellem to quarterbacks, som begge har Heisman-kaliber talent, hvis alle brikkerne falder på plads.
Kampstart er d. 1. september kl. 1:30 dansk tid.

#23 USC Trojans mod #13 LSU Tigers

USC og LSU står i 2024 i den helt samme situation. De havde begge historisk gode angreb sidste år, som var ledt af quaterbacks, som gik nr. 1 og nr. 2 i årets draft. Desværre havde de også historiske dårlige forsvar, som ikke ser ud til at være forbedret meget. USC starter quarterback Miller Moss, som kastede hele 6 touchdowns mod Louisville i deres Bowl-game i december sidste år. USC har derved forhåbninger om at kunne holde deres offensive niveau oppe. LSU har et mere solidt hold med 3 forventede første rundes spillere – Begge OT i Will Campbell og Emery Jones Jr. samt linebacker Harold Perkins Jr. Det gør dem til favoritter med 6 point på ESPN, men ESPN forventer også over 60 point i kampen.
Kampstart er d. 2. september kl. 1:30 dansk tid.

Læs også: