Inden grundspillets første kamp løber af stablen på lørdag, så er vi klar her på Gul klud til at give jer et overblik over, hvordan de bedste af College Footballs hold er rangeret.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) er i College Football regi kendt for deres ugentlige rangeringer af de 25 bedste hold i USA. Rangering bruges især til at definere holdene, som kommer i slutspillet. Gul klud kommer hver uge til at give jer overblikket over de vigtigste bevægelser, så I kan følge med igennem hele sæsonen.

De bedste hold før sæsonen

Holdet på toppen er måske ikke en overraskelse for den garvede læser, da Georgia Bulldogs er at finde her. Med Heisman-favorit quarterback Carson Beck i spidsen, så har Georgia gjort sig fortjent til toppen efter at have vundet to ud af tre seneste mesterskaber. Cheftræner Kirby Smart anses som College Footballs bedste, efter Alabama Crimson Tides Nick Saban gik på pension tidligere i år.

Nummer to er Ohio State Buckeyes, som vil forsøge at gøre Michigan Wolverines kunsten efter fra sidste år. De har fastholdt et stort antal spillere, som ellers kunne være endt i draften. Det gælder eksempelvis edge rusher Jack Sawyer. På den måde håber de at have, hvad der skal til for at kunne løbe med mesterskabet i år. Det bliver med en ny quarterback i spidsen, Kansas State transfer quarterback Will Howard.

Læs også: Michigan er collegemestre!

Oregon Ducks er sprunget op som nr. 3 på listen med et allerede stærkt hold i 2023, som kun er blevet bedre efter at have fået flere vigtige spillere igennem transfer portalen. Deres nye quaterback Dillion Gabriel, tidligere fra Oklahoma Sooners, ser ud til at være kørt i stilling til en stærk sæson med en af college footballs bedste wide receivers i Tez Johnson.

Andre hold i toppen inkluderer Texas Longhorns, hvor quarterback Quinn Ewers har mistet sine to stjerne wide receivers, men hvor holdet rundt om ham stadig er solidt. Alabama Crimson Tide har som nævnt mistet deres cheftræner, men tidligere Washington Huskies Kalen DeBoar har overtaget og Alabama har stadig dybden til at kunne lykkedes. Ole Miss Rebels, Notre Dame Fighting Irish og Penn State Nittany Lions ligger lige efter. Sidste års mestre Michigan Wolverines befinder sig på en 9-plads efter at have mistet både cheftræner Jim Harbaugh og quarterback J.J McCarthy til NFL. Florida State Seminoles slutter top 10 af. Du kan se hele top 25 nedenfor.

Vi vil gerne høre fra jer læsere om, hvem I tror løber med mesterskabet. Stem på jeres favorit blandt top 10 eller om resten af college footballs hold har en vinder i blandt sig.

Hvem vinder College-mesterskabet

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

Læs også: