John Dorsey fortsætter med at ommøblere forsvarets letteste spillere på historiens kun andet hold til at gå 0-16, og har hentet det tidligere sjetterundevalg ind på en 1årig kontrakt.

Browns har allerede sagt farvel til Jason McCourty, og goddag til spillere som Damarious Randall, T.J. Carrie og B.W. Webb. Nu er det så E.J. Gaines, som der bliver vinket hej til i Ohio.

Den tidligere Rams- og Billsspiller har skrevet under på en 1årig kontrakt til en værdi af op til 5 millioner dollars.

Det er andet år i træk, at Gaines starter i nye omgivelser efter han sidste år røg fra LA til Buffalo i Sammy Watkins-traden, men han kender dog nogle ansigter. Han siger nemlig goddag til sin tidligere defensive koordinator hos Rams, Gregg Williams.