Chicago Bears byder i aften til dans på Soldier Field, hvor divisionsrivalerne fra Minnesota Vikings kommer på besøg. På papiret ligner det en ensidig affære med fordel til udebaneholdet, og i denne anledning kan I i stedet finde spænding i opgøret ved at prøve kræfter med ét (eller begge) af nedenstående spilforslag:

Spilforslag 1: Chicago Bears point under 14,5 (inkl. OT), odds: 2,60 

Dette spilforslag bunder meget i oddsets værdi, som jeg mener, er rigtig højt. Chicago Bears’ angreb har været en mindre katastrofe i år, og kun med få lysglimt med Brian Hoyer under center. Nu er Jay Cutler tilbage, og til trods for at den 33-årige quarterback uomtvisteligt er motiveret efter at bevise sit værd i NFL, så har jeg svært ved at se ham gøre det mod et Vikings-forsvar, der skal have vasket sidste rundes nederlag af sig.

Bears’ på papiret farligste våben, Alshon Jeffery, har endnu sin første scoring til gode i 2016, hvilket er en væsentlig del af forklaringen på Bears’ sølle gennemsnit på 15,9 points pr. kamp. Yderligere har Bears blot formået at sætte hhv. 14, 17 og 16 points på tavlen i holdets foreløbige hjemmebanekampe, men holdets modstandere har ikke været af imponerende kvalitet – med undtagelse af Eagles, som slog Bears med 29-14 på Soldier Field. Afslutningsvis er det værd at nævne Jeremy Langford, som ganske vist er tilbage efter sin skade, men samtidig ikke kan forventes at være 100 procent fit – og hvis ikke, man er på sit bedst mod dette Vikings-forsvar, så får man det svært.

Spilforslag 2: Special team eller defense scorer touchdown, odds: 2,85

Igen sætter vi fokus på holdenes defensive formåen ved vores andet spilforslag. Minnesota Vikings’ forsvar er – som bekendt – ét af de bedste, vi længe har set i football. Det er indiskutabelt, og med denne enhed på banen kan alt ske. Med ni interceptions og syv forcerede fumbles fører holdet i turnover differential, hvorpå de åbenlyst og hurtigt kan ændre kampforløbet. Desuden råder Vikings over én af ligaens farligste cornerback-duos i Xavier Rhodes og Terence Newman, som sandsynligvis vil gøre livet surt for Jay Cutler.

På den anden side af bolden finder vi et væsentligt forbedret Bears-forsvar, som jeg forventer, kan gøre skade på Vikings’ ramponerede offensive linje. Især har kombinationen af Leonard Floyd og Willie Young været giftig, og med 8,5 sacks tilsammen ser jeg gode muligheder for, at de kan fremprovokere en fumble eller dårlig beslutning af Bradford, som kan lede til en turnover – og herved potentielt til points.

Afslutningsvis er det værd at nævne Vikings’ special teams, og i denne forbindelse Marcus Sherels, der allerede har sat to touchdowns på tavlen i 2016 efter punt-returns.