Carolina Panthers linebacker, Thomas Davis, kan mærke alderen presse. Flere skader har gjort, at han forventer at stoppe efter næste sæson.

Panthers har længe haft en af ligaens mest talentfulde duoer.

Luke Kuechly og Thomas Davis har været en fantastisk tandem, som har udgjort kernen på Panthers forsvaret, men en æra er ved at nå sin afslutning, og duoen skal i den kommende tid igennem en overgangsfase.

Inden sæsonen underskrev Thomas Davis en forlængelse, så han er på kontrakt igennem 2018 sæsonen, men 2017 sæsonen har ikke været god ved Davis. Allerede i spilleuge 3 brækkede han sine ribben, og den hårdføre forsvarsgeneral spillede igennem på begrænset tid i de følgende uger.

I denne sæson har Shaq Thompson spillet 64% af forsvarets snaps i denne sæson og han er den naturlige arvtager til Davis.

Selv siger Davis, at det er et godt tidspunkt at slutte karrieren på.

“Det her er god timing for mig ift at trække mig tilbage. Jeg har et sidste forsøg til at vinde en Super Bowl – Det er jo derfor, at vi spiller spillet. Det her er også en fantastisk chance for at kunne se mine børn vokse op.”

Davis er pt den Panthers spiller med flest tacklinger i holdets historie, mens han rangerer som #7 med sine 13 interceptions og #8 med sine 28 sacks.