Buffalo Bills’ cornerback Vontae Davis gik angiveligt på pension i pausen af Bills’ nederlag til Los Angeles Chargers.

Da Buffalo Bills løb på banen til anden halvleg af deres nederlag til Los Angeles Chargers, var det uden Vontae Davis.

Det florerede hurtigt rygter om, at den erfarne cornerback havde klædt om i pausen, hvor Bills var bagud 28-6, og forladt stadion. Og de rygter så godt som bekræftede Bills’ cheftræner, Sean McDermott, efter kampen.

– Han tog ham selv ud af kampen. Han fortalte os, at han var færdig, fortalte McDermott ifølge lokalmediet WGR 550.

Også Bills’ linebacker Lorenzo Alexander fortalte til ESPN’s Mike Rodak, at han havde fået at vide, at Davis havde indstillet karrieren.

Davis var kommet til Bills denne sommer på en etårig aftale, men det tyder altså ikke på, at det ægteskab har været succesfuldt. Han sad over i holdets første kamp og stoppede altså efter sigende karrieren midtvejs i sin debut.

30-årige Davis tilbragte de første tre år af sin NFL-karriere hos Miami Dolphins, men blev siden sendt til Indianapolis Colts, hvor han spillede seks gode sæsoner.