Terrell Suggs har angiveligt revet sin biceps over, da han i 4. quarter sackede Eli Manning. Det betyder flere skadesproblemer for Ravens, som har været hårdt ramt af skader i denne sæson.

Baltimore Ravens kunne ikke holde på sejren. I de døende minutter greb ustyrlige Odell Beckham Junior endnu et touchdown på et langt kast, hvilket afgjorde kampen mellem Giants og Ravens.
Men for at komme lidt mere salt i såret hos Ravens fans, så fik en af deres forsvarssprofiler en alvorlig skade, som kan få indflydelse på resten af sæsonen.

Ifølge Jay Glazer, så rev Terrell Suggs sin biceps over i 4. quarter af kampen. Suggs pådrog sig den samme skade i 2012, men kunne spille videre alligevel, hvilket kan betyde, at linebackeren måske slipper med skrækken.

Suggs udelukkede dog ikke noget selv. “Vi ved det ikke. Jeg er ikke læge. Vi får kigget på den, men i ved hvem jer er og hvad jeg står for. Vi skal have kigget på den og sikret, at alt er ok.”

Udover Suggs har Ravens også skadesproblemer hos tackle, Ronnie Stanley, linebacker Elvis Dumervil, Cornerback Jimmy Smith, wide receiver Steve Smith og en række flere.