Falcons angrebet har været forrygende i år, og en af grundene er den fremragende runningback-duo med Devonta Freeman og Tevin Coleman. Quarterback Matt Ryan har også masser af roser til den unge duo.


Tilsammen har 24-årige Devonta Freeman og 23-årige Tevin Coleman løbet for næste 1600 yards og grebet for yderligere 800 yards i år. Hele sæsonen har duoen været en essentiel del af det fremragende angreb, der har båret Falcons til søndagens Super Bowl.
Quarterback Matt Ryan har også været godt tilfreds med løbespillet og mener, at mange hold ikke engang har én runningback ligesom Freeman og Coleman.

Devonta og Tevin er to af de bedste i ligaen. De komplementerer hinanden fremragende. De kan begge bruges på alle downs. Det er sjældent, at du har bare én spiller, der kan det. Vi har to. Hvem, vi har derinde, ændrer ikke på, hvilke spil vi kører.

Freeman fik sit gennembrud sidste år, men Tevin Coleman har her i sin anden sæson vist, at han er en mand, man skal regne med i fremtiden.
Efter sæsonen har Freeman udtalt, at han ønsker at blive belønnet for de sidste to års fine præstationer. En forlængelse, der betaler ham som blandt ligaens tre bedste runningbacks, er efter sigende ønsket. Colemans succes tilføjer dog et spændende element til forhandlingerne, der formentlig vil blive holdt hen over sommeren.