NFL-eventyret hos Atlatan Falcons er foreløbigt slut for danske Andreas Knappe. I processen med at skære holdet fra 90 til 53 mand, har Falcons fritstillet den store offensive tackle, og Knappe kan nu håbe på en practice squad-plads.


Tilbage i april begyndte et fantastisk NFL-eventyr for Andreas Knappe. I månederne siden da har Knappe kæmpet hårdt om en plads på Falcons’ hold, men i dag sluttede NFL-drømmen foreløbigt. Sammen men en række andre spillere, er den danske kæmpe blevet fritstillet.


Fyringen kommer som resultat af, at Falcons, ligesom alle andre hold, skal skære deres hold fra 90 til 53 spillere inden kl. 22 lørdag aften dansk tid. Alle hold skal altså skære 37 spillere, og Knappe blev altså en af de 1.184 spillere, der i dag og i morgen vil miste deres job.
Andreas Knappe kommer altså ikke i Falcons’ 53-mands trup, men vi må vente nogle dage, før vi ved, om Knappe får en ny chance i år. Hvis et andet hold end Falcons ønsker at have Knappe på deres 53-mands hold, vil de “claime” ham på ligaens waivervire, og det vil blive officielt senest søndag kl. 18 dansk tid.
Hvis ikke, der er en plads til ham på et 53-mands hold, er håbet, at Knappe kan få et plads på et practice squad, hvilket er 10 ekstra spillere, der træner med, men ikke må spille kampe. Disse practice squads vil blive annonceret omkring kl. 19 dansk tid søndag, og det er nok her, vi skal håbe på en plads til Knappe.
Både 53-mands trupperne og practice squads vil gå igennem stor udskiftning i de første uger af sæsonen, og Knappes fremtid er ikke afgjort hverken nu, i morgen eller i næste uge.