Det tog kun en uges tid for Cardinals at blive enige med Chandler Jones om en langvarig kontrakt. Fremover vil han blive betalt som en top 5 pass-rusher.


Det er kun lidt over en uge side, at Cardinals franchise-taggede pass-rusher Chandler Jones, og selvom parterne havde frem til 15. juni til at blive enige om en ny kontrakt, skulle de kun bruge en uges tid. Jones har fået en 5-årig kontrakt til en værdi af $83 millioner.


Med $16,5 millioner om året kan Chandler Jones kalde sig en af ligaens bedste betalte pass-rusher, og med 47 sacks i sine første 5 NFL-sæsoner er aftalen ganske fortjent.
27-årige Chandler Jones blev valgt i første runde af 2012 af New England Patriots. Efter fire succesfulde sæsoner blev han i sidste off-season tradet til Cardinals, da Patriots ikke ville give ham den lange kontraktforlængelse, som Cardinals nu er hostet op med.
Cardinals pass-rush kan nu igen hjemsøge quarterbacks i ørkenen med Jones og ligeledes stærke Markus Golden. De var begge over 10 sacks i 2016-sæsonen, og den stærke duo skal bidrage endnu mere næste år. Forsvaret står nemlig til at miste et par profiler. Se oversigten over alle free-agency handler her