Er Quinnen Williams den bedste spiller i årets draft? Vi tager et kig på den talentfulde defensive tackle, der efter et års dominering i college kan se frem til at blive valgt i top 5 af årets draft.

Med en lille måned til draften vil Gul Klud i den kommende tid profilere en række af de mest prominente navne i årets draft. Vi starter med defensive tackle Quinnen Williams, der måske er den bedste spiller i årets draft.

Følg mig på Twitter for mere draft analyse @thomasrp93

Det formelle:
Navn: Quinnen Williams
Position: Defensive tackle
College: Alabama.
Højde:6 foot 3 inches (190,5cm)
Vægt: 303 pund (137kg)

Efter en dominerende sæson i 2018 for Alabama, der resulterede i 8 sacks og 19.5 tacklinger for minus-yards, blev Quinnen Williams et naturlig valg som 2018 “All-American” i collegerækkerne. Det formåede han at følge op med en imponerende combine, hvor han bl.a. blev den 4. hurtigste spiller over 300 pund (136 kg) til at løbe en 40 yard sprint på 4.83 sekunder eller bedre. Selvom de tal og fortjenester er imponerende, viser hans kampfilm langt mere. I det følgende gennemgår jeg en opsummering af de styrker og svagheder, jeg ser fra hans kampfilm, og illustrerer med nogle eksempler i videoen:

Styrker:

  • Hans reaktion på snappet og igangsætning ud af sin udgangsposition er langt over middel. Eksplosiv med god evne til at bruge sine hænder aktivt for kommer igennem linjen hurtigt. Identificerer og reagerer over middel på hvordan den offensive linje blokerer.
  • Har succes med flere forskellige teknikker for at slå de offensive linjemænd, blandt andet med at slå deres hænder væk og enten bøje sin krop og skyde ind bag linjen eller rive sig igennem med den anden arm.
  • Viser gang på gang over middel evne til at få skubbet de offensive linjemænd tilbage med ren styrke og et godt tyngdepunkt, dels en-mod-en, hvor han skubber OL tilbage i quarterbacken, dels når 2 linjemænd blokerer ham på én gang. Dette gør også arbejdet for linebackers langt nemmere, da angrebet ofte er nødt til at få to blokkeringsspillere på Williams, så der er færre til at komme ned og blokere LBs.
  • Har fantastisk fart for en stor 300 pund defensiv linjemand. Bruger sin fart optimalt med god indsats på alle spil. Viser evne til at løbe ud mod sidelinjen på yderside løb og lave tacklinger. Giver sjældent op på spil, selvom han skal bevæge sig langt. Kombineret med sin evne til at bøje sin krop og bruge en voldsom styrke bør ordet for at beskrive ham bare være: ATLET!
  • Imod løbespil viser han over middel evne til at få skubbet blokkeren tilbage, holde ham på afstand med sine hænder, og når runningbacken vælger et hul at løbe igennem, får Williams frigjort sig, kastet den offensive linjmand væk og laver tacklingen regelmæssigt.

Svagheder:

  • Defensiv tackle er en uperfekt position, og man vil altid se en defensive linjemand tabe på spil, andet kan ikke undgås. Der er mange store kroppe at navigere imellem, forskellige blokeringssystemer og konkurrencen, især i Southeastern Conference (SEC), er på højt niveau. Når det så er sagt, er der flere spil, hvor Quinnen bliver passiv, når første teknik eller bevægelse ikke virker for at vinde mod blokeringen. Det er forsvindende lidt i forhold alle de spil, hvor han dominerer, men det bør nævnes, når vi snakker om muligheden for at være valg nummer et i draften.

Konklusion:
Quinnen Williams rammer alle kriterierne for, hvad man forventer af en 300 pund defensiv linjemand – og langt mere end det. Hans evne til at bruge sine atletiske gaver og kombinere det med noget af det bedste teknik, jeg har set i lang tid for en defensive linjemand, samt eksplosion ud af sin udgangsposition, gør ham til en potentielt superstjerne og meget muligt den bedste spiller i draften. Quinnen vil kunne passe i ethvert system, da han har farten til at spille som 3’er teknik (på ydersiden af den offensive guard), samt styrken til at spille som 1’er (på ydersiden af centeren). Én ting er helt sikkert: Arizona har gjort deres hjemmearbejde på Williams, men skulle rygterne være sande, at de hellere vil gå i Kyler Murray-retningen blot et år efter at have valgt Josh Rosen, bør de næste par hold i draften klappe i hænderne med mulighed tilføje en potentiel superstjerne.

NFL sammenligning: Fletcher Cox, Philadelphia Eagles.

Forventet valgt: Top 5

Følg mig på Twitter for mere draft analyse @thomasrp93