Sidste uge i grundspillet, og ugen hvor vi finder ud af, præcis hvilke 12 hold, der skal spille slutspil. Der er stadig masser af spændende scenarier selvom en del faldt på plads i sidste uge. Hvem vinder i uge 17? Læs med her.

Cincinnati Bengals – Baltimore Ravens, 17-23
Ravens smed slutspillet væk med nederlaget til Steelers i sidste uge, men de har været et væsentligt bedre hold end Bengals i denne sæson, og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle ændre sig i denne kamp.

Indianapolis Colts – Jacksonville Jaguars, 27-24
Jaguars fik lidt liv i sidste uge mod Titans efter fyringen af Gus Bradley, men de blev også hjulpet på vej af skaden til Marcus Mariota. Ingen af holdende har reelt noget at spille for, at det handler udelukkende om at slå en divisionsrival.

Miami Dolphins – New England Patriots, 14-28
Patriots skal stadig bruge en sejr for at sikre sig hjemmebanefordel i slutspillet, og med Dolphins’ slutspilsplads sikret tror jeg ikke, at Matt Moore kan levere nok til at slå Brady og Co.

Minnesota Vikings – Chicago Bears, 17-14
Bears har kun vundet tre kampe i denne sæson. Det har rent ud sagt været en kæmpe skuffelse. Lad os bare holde det ved de tre kampe. Vikings har kun vundet to af de sidste 10 kampe, så det er ikke fordi de har sat ild til ligaen for nu at bruge et godt amerikansk udtryk. Min forudsigelse her er mere baseret på mavefornemmelse end noget andet.

New York Jets – Buffalo Bills, 20-23
Bills forsøger sig med E.J. Manuel i sæsonens sidste kamp, efter det står klart, at de ikke kan nå slutspillet, og head coach Rex Ryan er blevet fyret. Jeg har mere tiltro til Tyrod Taylor som quarterback, men mon ikke Bills-angrebet vil læne sig kraftigt op ad Lesean McCoy for at hive en sejr i land her?

Philadelphia Eagles – Dallas Cowboys, 17-24
Cowboys har sikret sig hjemmebanefordel og kunne tænkes at bænke sine startere – eller i hvert fald passer ekstra på dem. Det skønne med divisionskampe er dog, at begge hold altid vil vinde. Selv hvis Cowboys spiller med backups ser jeg dem som et bedre hold – alene på grund af styrken på den offensive linje, som formentlig ikke sidder over.

Pittsburgh Steelers  – Cleveland Browns, 23-17
Steelers’ coach Mike Tomlin har allerede sagt, at han overvejer at give visse spillere et hvil mod Browns. Men selvom det er tilfældet er Steelers et langt bedre hold. Jeg er stadig overrasket over, at Browns vandt i sidste uge, men det var ligeså meget på Chargers’ inkompetence. Jeg er overbevist om, at Steelers vinder her.

Tampa Bay Buccaneers – Carolina Panthers, 23-27
Bucs har en meget teoretisk og matematisk chance for at nå slutspillet, men det kræver at seks andre kampe går deres vej, samtidig med, at de selv tager sejren. Redskins skal blandt andet spille uafgjort med New York Giants. De er i realiteten ude af spillet. Seneste nyt er, at runningback Doug Martin er checket ind på en afvænningsklinik og ikke spiller i weekenden. Jeg tror Panthers vinder.

Tennessee Titans – Houston Texans, 23-24
Titans kommer til at lide under at mangle Marcus Mariota. Slutspillet røg med nederlaget og Mariotas skade i sidste uge, og Matt Cassel er bare ikke samme kvalitet. Jeg tror han kan holde kampen tæt, men i sidste ende tror jeg, at Texans hiver sejren hjem og cementerer sejren i AFC South.

Atlanta Falcons – New Orleans Saints, 34-31
Matt Ryan spiller på et MVP-niveau, og Falcons-angrebet er det bedste i NFL. Saints-angrebet er heller ikke værst, men hjemme i Georgia Dome vinder Falcons og snupper dermed en friuge i slutspillet.

Denver Broncos – Oakland Raiders, 16-19
Raiders kæmper for at nå en friuge i slutspillet, og selvom den opgave er blevet noget sværere uden Derek Carr, så tror jeg stadig, at det lykkes. Broncos er ude af slutspillet og vil prøve nogle ting af, og selvom forsvaret kan gøre det svært for Raiders, så tror jeg, at udeholdet vil stille op med masser af løb direkte op igennem midten – Broncos’ store svaghed i denne sæson.

Los Angeles Rams – Arizona Cardinals, 17-27
Sæsonen er ovre for begge hold – det er især skuffende for Cardinals, der var en af de store favoritter, inden sæsonen gik i gang. David Johnson har i store dele af sæsonen båret Cardinals, og mon ikke den unge runningback bærer endnu en sejr til Cardinals? Either way, så ser jeg mere det her som en duel mellem David Johnson og Rams’ Todd Gurley. De to runningbacks kan blive spændende at se.

San Diego Chargers – Kansas City Chiefs, 17-24
Chiefs var vanvittigt imponerende mod Broncos i søndags, men efter den overrumplende start fik Broncos-forsvaret bedre fat. Chargers’ og Broncos’ forsvar kan dog dårligt sammenlignes, så jeg tror sagtens, at Chiefs kan komme over 30 point igen. Det bliver formentlig sidste kamp for San Diego Chargers på Qualcomm Stadium i San Diego, men jeg tror ikke, fansene går derfra med en sejr. Til det er Chiefs for stærke.

San Francisco 49ers – Seattle Seahawks, 19-31
49ers kæmpede sig tilbage og fik en sejr i sidste uge, men Seahawks er et helt andet bæst end Rams. Seahawks skal vinde og håbe på, at Falcons taber til Saints, og så kan der ligge en friuge og vente på Russell Wilson og co. Jeg tror, det er for meget at håbe på, at Falcons taber, men Seahawks skal nok selv gøre arbejdet færdigt.

Washington Redskins – New York Giants, 20-16
Meget interessant kamp her. Giants er låst fast i femte seed i NFC, men kan slå Redskins ud, hvis de kan hive en sejr hjem. Redskins ved omvendt, at hvis de bare vinder over Giants, så er de i slutspillet (medmindre Packers og Lions spiller uafgjort). Der er så meget på spil for Redskins, at jeg tror de har mere vilje end Giants på dagen og vinder kampen. Jeg tror stadig, at Giants ender i Super Bowl.

Detroit Lions – Green Bay Packers, 27-31
Det står vel nærmest skrevet, at dette divisionsopgør, der er en direkte finale om sejren i NFC North skal ende med en hail mary fra Aaron Rodgers til en ukendt Packers-receiver. Hvis Redskins vinder, som jeg forudsiger – og det er tidligere på aftenen, så det vil begge hold vide – så betyder resultatet af denne kamp, at vinderen vinder NFC North, mens taberen må sidde på sofaen resten af januar.

Sidste uge: 10-6
I alt: 151-89

Spiltips fra NordicBet!
To bets gik hjem i sidste uge, og det giver et lille overskud for ugen. Det ærgrer mig dog meget, at Bengals missede en gamewinner, og Broncos lavede en fumble til sidst, der gav muligheden for, at Chiefs kunne score igen. Ellers var begge de sidste to bets også gået hjem. Men sådan er livet. I denne uge er der så meget på spil, at det er umuligt at sige, hvilken retning mange kampe går. Men vi skal jo til det. Så her er mine væddelmål for grundspillets sidste uge. Jeg satser på fire udesejre, som alle er underdogs i denne uge. – I øvrigt skal du ikke være bange for, at dette er sidste uge med spiltips. Jeg er her også i slutspillet! Husk, du altid kan spille med på Nordicbet lige her!

Profit i sidste uge: 55 kr.
Saldo i alt: 3.272 kr.

Cincinnati Bengals – Baltimore Ravens: Vinder – Baltimore Ravens (Odds 1,99)
Ravens til odds 1,99 er det laveste odds i denne uge, og det er ironisk nok også den kamp, jeg er mest usikker på. Bengals burde kunne spille op med Ravens, og en af Bengals’ få sejre i denne sæson var også mod Ravens tidligere på året. Men det gør også Ravens endnu mere opsatte på en sejr, så jeg holder på mit valg her.

Tennessee Titans – Houston Texans: Vinder – Houston Texans (Odds 2,45)
Af mine valg i denne uge er Texans den næststørste underdog. Og det bliver helt sikkert også en svær kamp. Men hvis Texans vil noget i slutspillet SKAL de vise, at de kan vinde på udebane mod et stærkt mandskab – det bliver nødvendigt, hvis de eksempelvis skal til Foxborough.

Philadelphia Eagles – Dallas Cowboys: Vinder – Dallas Cowboys (Odds 2,50)
Jeg er lidt uforstående over for, at Cowboys er SÅ store underdogs mod Eagles, som det er tilfældet her. Værdien på odds 2,50 er simpelthen bare for godt til at gå udenom. Det er den simple årsag her.

Denver Broncos – Oakland Raiders: Vinder – Oakland Raiders (Odds 2,02)
Jeg er ikke meget for at gå imod mine Broncos, men jeg tror ikke på dem i denne sæson. Ikke efter, hvad angrebet har leveret det sidste lange stykke tid. Der spilles i Denver, men det har ikke været det fort, det plejer at være. Og Broncos kommer samtidig til at prøve nogle ting af som forberedelse til næste sæson. Spil på Raiders.

Totalt indskud: 400 kr.
Mulig gevinst: 896 kr.