Det er torsdag før Super Bowl, og det betyder, at I her får min sidste forudsigelse for dette år. New England Patriots møder Atlanta Falcons, men hvem trækker sig sejrrigt ud af det opgør? Læs med her.
Atlanta Falcons og New England Patriots har været to af de mest suveræne hold i denne sæson, og i slutspillet har det bogstavelig talt kørt al modstand over. Det er ikke nogen overraskelse, at det er netop disse to mandskaber, der står i den afgørende kamp.
Belichick, Brady og co. har prøvet det masser af gange før – for mange Falcons-spillere er det første gang, de står i Super Bowl og skal kapere alt, hvad det medfører af ændrede rutiner, nerver, medieopmærksomhed, og hvad der ellers måtte være. Alt sammen forstyrrende elementer, der ofte er ikke eller næsten ikke eksisterende.
Sådan vinder Falcons:
Vigtigst af alt: Quarterback Matt Ryan skal tage den med ro og spille, som han har gjort hele sæsonen. Lørdag finder vi ud af, om han bliver ligaens MVP, og det er sådan, han skal spille søndag. Ryan havde en af de fem bedste sæsoner for en quarterback nogensinde, og det skal fortsætte.
For holdets offensive koordinator Kyle Shanahan gælder det samme: Kald spil og spil kampen som om den foregik i baghaven, og som man har gjort hele sæsonen. Det har virket. Det er altafgørende ikke at blive bange for, at prøve ting af og vise Patriots ting, de ikke har set tidligere.
Forsvaret får I sig selv en stor opgave med at holde styr på Tom Brady, men en vigtig kilde til at stoppe Patriots-angrebet er, at lukke ned for LeGarette Blount. Det betyder at putte flere mand i boksen, men det kan åbne for, at Patriots kan kaste til sine hurtige receivere og runningbacks på ultrakorte kast. Her skal Falcons’ defensive bagkæde træde i karakter.
Sådan vinder Patriots:
De har prøvet det før, og det er et stort plus allerede fra starten. Tom Brady har – ligesom Matt Ryan – spillet som en MVP i denne sæson, og jeg overbevist om, at en af de to får prisen. I Super Bowl bør Patriots dog støtte sig til LeGarette Blount. Blount scorede 18 løbetouchdowns i grundspillet, og var konstant en stor trussel, hvis ikke der blev afsat tre-fire mand til at tackle ham. Det kan Patriots udnytte til at få deres hurtige spillere ud i de åbne huller i Falcons-forsvaret og selv gøre arbejdet færdigt derfra.
Wide receiver Chris Hogan har været en åbenbaring i slutspillet. Det spil skal han fortsætte i Super Bowl. Patriots vil uden tvivl forsøge at holde kampen lavtscorende, men skal der scores masser af point bliver Hogan en vigtig brik. Det samme gælder naturligvis Julian Edelman, der altid er stabil.
Sidst men ikke mindst skal forsvaret spille op til det niveau, de har gjort i hele sæsonen. Det er ikke overdrevet at tale om Patriots’ forsvar som det bedste i ligaen i denne sæson, men det er en stor opgave at stoppe et Falcons-mandskab, der scorer over 30 point i hver kamp, og som har skilt sine modstandere ad hele sæsonen igennem.
Den afgørende matchup:
Patriots’ linebackers mod Falcons’ angreb. New England Patriots’ linebackere får en stor opgave i denne kamp. Når ikke de skal forsøge at sacke Matt Ryan handler det om både at holde styr på midten af banen samtidig med, at de skal være opmærksomme på Devonta Freeman og Tevin Coleman, der kan gribe bolden fra runningback-positionen. Kan Patriots-forsvaret ikke håndtere det, så får de svært ved at stoppe Ryan og co.
Omvendt har Patriots et af de mest rutinerede trænerteams i ligaen og jeg tror simpelthen, at Bill Belichick kommer til at levere en bedre gameplan og bedre justeringer undervejs end Falcons’ Dan Quinn. Det bliver afgørende.
RESULTAT: Atlanta Falcons – New England Patriots, 27-29
Forrige uge: 2-0
I alt: 167-99
Spiltips fra Nordicbet!
Det er Super Bowl-ugen, og I skal naturligvis ikke snydes for de traditionelle fire væddemål. Slutspillet har – for at sige det ligeud – været en katastrofe, og stort set alt det overskud, jeg havde opbygget i løbet af sæsonen, er forsvundet igen. Super Bowl er sidste mulighed for at slutte på en god facon – og det er en risiko for at gå i minus for sæsonen. Oh well.
Husk, at du altid kan spille med hos Nordicbet, der i kampens anledning har masser af interessante spil at give sig i kast med. Her er mine forslag:
Profit i konferencerunden: -22 kr.
Saldo i alt: 2.238 kr.
Atlanta Falcons: Taylor Gabriel scorer et Touchdown: Ja (Odds 2,75)
Gabriel har været en overraskelse i denne sæson, men har faktisk scoret seks touchdowns i grundspillet – mest af alle blandt Falcons’ spillere (sammen med Julio Jones). Så jeg synes der er god værdi i at gætte på, at han får et mere i denne kamp.
New England Patriots: James White scorer et Touchdown: Ja (Odds 3,50)
James White er runningback. Af den type, der sjældent løber bolden. Faktisk har White flere grebne bolde end løb i denne sæson, og det er blevet til fem touchdowns. Han kunne blive den helt store Super Bowl-helt med et mere her.
Vindermargen (inkl. overtid): Udehold (Patriots) vinder med 1-6 Points (Odds 4,00)
Jeg tror på en tæt kamp med Patriots som vinder. Så jeg tager dem til at vinde med mindre end et touchdown. Ikke så meget mere at sige der. Vinder de med mere end seks vil jeg blive slemt skuffet, for så lever kampen formentlig ikke helt op til det, vi alle håber.
Vil et af holdene score tre gange i træk: Nej (Odds 2,75)
Igen: Forhåbentlig en tæt kamp i vente. Jeg tror, der er god chance for, at holdene skiftes til at score point hele vejen igennem kampen, og derfor synes jeg, at odds 2,75 på at ingen af holdene scorer tre gange i træk er rigtig fint.
Total indsats: 400 kr.
Mulig gevinst: 1300 kr.