Der er tale om defensive tackle Kedric Golston, og han er blevet placeret på ’injured reserve’ listen.

Golston var startende defensive tackle i Redskins’ 3-4 forsvar. Han har spillet for Redskins i 11 år, lige siden han blev draftet af klubben i 6. runde af 2006-draften. Her har han startet 53 af 142 kampe.

I stedet for Golston formodes det, at Ziggy Hood eller Ricky Jean Francois vil blive skubbet ind som defensive tackle. Derudover har Redskins allerede fyldt Golstons plads i truppen op, da man har valgt at hive defensive end Matt Ioannidis op fra holdets ’practice squad’. Ioannidis blev valgt i 5. runde af årets draft.

Golston er blevet placeret på skadeslisten grundet en skade i baglåret. Han kan returnere til truppen, hvis han bliver skaden kvit, dog skal der gå mindst 8 uger før dette kan ske.