Washington Redskins må igen i år undvære outsidelinebacker Junior Galette, der for andet år i træk har revet en akillessene over. 

De sidste to år er gået hurtigt ned af bakke for Junior Galette. Efter 12 sacks i 2013 fik han en 4-årig ny kontrakt hos New Orleans Saints. Han fulgte op med 10 sacks i 2014, men kort inden 2015 sæsonen fritstillede Saints ham efter adskillige sammenstød med loven.

Redskins tog en chance på Galette, men den første overrevne akillessene betød, at han aldrig nåede at spille for dem i 2015. I foråret fik han yderligere 1 år i klubben, men heller ikke denne gang får han chancen for at se banen. Denne gang er det den anden akillessene.

Junior Galette did indeed tear his Achilles’ tendon. This is the opposite leg from the tear that ended his 2015 season, source says though.

— Mike Jones (@MikeJonesWaPo) July 25, 2016

Junior Galette kom ind i ligaen som undrafted free-agent efter 2010 draften, og den nu 28-årige pass-rusher nåede at spille 5 sæsoner hos Saints, inden han kom til Washington, hvor han på to år indtil videre kun har opnået to overrevne akillessener.