Chiefs kæmpede med alt de havde, men var oppe imod overmagten imod et stærkt Patriots-hold anført af Tom Brady, Julian Edelman og Rob Gronkowski

Se højdepunkterne fra kampen her!

Patriots-offensiven var op til kampen blevet væsentligt forstærket, da Julian Edelman havde meldt sig klar ovenpå en skadespause. Rob Gronkowski var også fit for fight på trods af, at have været småskadet.

Edelman og Gronk var fra start af Bradys yndlingsvåben. Første angrebsserie bestod af flere kast til netop Edelman og Gronk. Sidstnævnte sluttede serien af med at gribe et kort touchdown.

Chiefs havde fået Jeremy Maclin klar til kamp, men helt frisk var Maclin ikke, og blev senere i kampen pillet ud, da han ikke kunne afslutte kampen.

Chiefs fik svaret lidt tilbage på Patriots’ føring med et field goal efter en lang og metodisk angrebsserie.

Tom Brady, der normalt kun kan løbe fra en ældre dame med rollator, løb noget overraskende fra alt og alle i andet quarter og blev måske snydt for et touchdown. Brady tog dog sagen i egen hånd på det efterfølgende spil og sneakede, som så mange gange før, bolden ind en halv yard. Chiefs fik yderligere et field goal, og Patriots førte 14-6 ved pausen.

Allerede her burde man have lugtet lunten, og regnet ud at Patriots ville vinde kampen…

In the Tom Brady era, New England is 92-1 when leading at the half of home games. The 2012 conference title game vs. Ravens lone exception

— Conor Orr (@ConorOrr) 16. januar 2016

I tredje quarter griber Gronk sit andet touchdown, efter en angrebsserie, hvor Brady og angrebet kørte på alle cylindre.

Alex Smith hev tryllerier op ad lommen på den efterfølgende angrebsserie, da han først fik sig viklet ud af tre Patriots-forsvarere og et par spil senere fandt Albert Wilson for et touchdown. 21-13 og Chiefs levede endnu.

Patriots får efterfølgende scoret et par field goals imens forsvaret stod stærkt. Med ryggen imod muren fik Alex Smith ført Chiefs-angrebet ned ad banen, og med lidt over et minut tilbage fik Chiefs scoret et touchdown, efter trænerstaben havde haft nogle problemer med at håndtere timeouts. 

Nede 27-20 og med kun minut tilbage, efter den dårlige håndtering af tiden, sparkede Chiefs et onside kick. Først over bolden var, selvfølgelig, Rob Gronkowski. Tom Brady og Julian Edelman overlevede slutteligt en battet bold, og kunne derfrma tage et par knæ, og kampen var slut. Patriots vandt kampen 27-20 og vil i næste weekend tage imod enten Steelers eller Broncos.