Han har knapt været head coach i én uge, men allerede nu leverer Hue Jackson overskrifter.

Jackson har således allerede været ude og udtale sig om den kommende draft – der først løber af stablen om 100 dage: ”Hvis der er en quarterback ved andet valg, som er et godt fit for vores hold, så er vi nødt til at tage ham. Min mening er, at vi behøver en quarterback”.

Hvorom det ikke er overraskende, at Browns vil overveje en quarterback i årets draft, så er det noget mere overraskende, at ens head coach udtaler sig så åbenlyst om det.

Og en god quarterback mulig som nr. 2, det bør være stensikkert. Det eneste hold der drafter før Cleveland Browns, er Tennessee Titans. Titans har huller alle steder i deres trup, men det eneste de ikke behøver, er en quarterback – de draftede Marcus Mariota i årets draft.

Skulle Titans trade sig ud af førstevalget, og der så blev valgt en quarterback før Browns, vil der stadig være muligheder for Browns. Således vil mindst en af Jared Goff fra California Golden Bears og Carson Wentz fra North Dakota State være tilgængelig for Browns. Derudover kan det være, at også Paxton Lynch fra Memphis er tilgængelig.

Alle disse 3 bliver beskrevet dårligere end for eksempel Andrew Luck – da han kom ud af college, men dog bedre end Browns’ nuværende quarterbacks.