Årets sidste spillerunde er overstået, og 20 hold er færdige i NFL. Det betyder også, at det er sidste omgang Gul Klud Awards i denne omgang. Se hvem der tog sæsonens sidste priser

Spillerne er valgt og nomineret af Gul Klud. Hver kategori vil have tre nominerede efterfulgt af en vinder.

Ugens Guldklud: Går til ugens bedste præstation
1) JJ Watt og Whitney Mercilus, Texans: Kombinerede for 6,5 sacks og 2 forced fumbles
2) Jerrell Freeman, Colts: 8 tacklinger, 2 sacks, 1 interception returneret for touchdown
3) Steve Williams, Chargers: 6 tacklinger, 1 sacks, 2 forced fumbles og 1 interception

Vinder: JJ Watt og Whitney Mercilus, Houston Texans
Masser af kærlighed til forsvarsspillere i denne runde, men en Texans duo tager overskrifterne. JJ Watt havde fået fjernet gipsen inden kampen, og det så ud til at han nød den ekstra hånd. Til gengæld var Jaguars nok mindre begejstrede for den idé. Deres offensive linje var overmatchet hele kampen, og det var ikke kun af Watt. Modsat ham var Whitney Mercilus lige så forstyrrende, og jeg glæder mig til at se, hvad der her forsvar kan i slutspillet.

 

Ugens Gulvklud: Går til ugens ringeste præstation
1) Ryan Fitzpatrick, Jets: Med slutspillet på spil, så er 3 interceptions i fjerde quarter ikke godt nok
2) Jacksonville Jaguars: For femte år i træk, så må de drafte i top 5.
3) Johnny Manziel og Cleveland Browns: Begge ting sejler fuldstændigt.

Vinder: Cleveland Browns og quarterback Johnny Manziel
Sikke et rod. Et kæmpe, uskønt og frustrerende rod. Jeg kan liste et hav af ting som viser, at organisation har været en katastrofe de sidste mange år. Her kommer nogle af dem. Femte head-coach fyring på 8 år og fem fyrede general managers i samme periode. 2 quarterbacks draftet i første runde indenfor de sidste 4 år. Den seneste af dem løber rundt i Vegas i stedet for at møde op hos klubben og pleje en hjernerystelse. Deres cornerback fra første runde sidste år har indrømmet, at han missede en masse holdmøder sidste år, og meldingerne går på, at han nægtede at gå på banen i søndags. Browns er et rod, et kæmpe stort rod. Nu kan de prøve at starte forfra igen.

 

Ugens Ungdomsklud: Går til rundens bedste rookie
1) Devin Funchess, Panthers: 7 receptions for 120 yards og 1 touchdown
2) Tyler Lockett, Seahawks: 4 punt returns for 139 yards. Et snit på 34,75 yards
3) Jamison Crowder, Redskins: 5 receptions for 109 yards og 1 touchdown

Vinder: Tyler Lockett, Wide Receiver, Seattle Seahawks
Tyler Lockett har hele året været en af de mest spændende rookies både på angrebet, men specielt på speciel teams. Hans evner med bolden i hænderne er unikke, og det beviste han igen i weekenden. Han gav virkelig gode arbejdsbetingelser for sit angreb, og Russell Wilson havde konstant en kort bane at arbejde med. Lockett bliver et fantastisk es at have i ærmet i slutspillet. 

Ugens Popcornøjeblik: Går til det spil/øjeblik som bare gjorde NFL lidt federe i den her uge
1) Peyton Manning, Broncos: Så er han tilbage igen, og med ham tilbage sikrede Denver 1. seed. (se Mannings interview efter kampen)
2) Micah Hyde, Packers: Imponerende one-handed interception. (se spillet her)
3) DeVante Parker, Dolphins: Går op på tredje sal og henter bolden for en 46 yards reception. (se spillet her)

Vinder: Peyton Manning, Quarterback, Denver Broncos
He’s back. Osweiler blev bænket i weekenden, og selvom der intet officielt kommer i denne uge, så tror jeg, at Manning starter i næste uge. Rent poetisk er kun passende, at han får en sidste chance. Det havde været ærgerligt, hvis en så fantastisk karriere skulle ende på bænken. Nu må vi se, hvor langt det bærer, men i år har han holdet til at gå hele vejen. Så er det bare spørgsmålet, om han stadig har niveauet. Uanset om han har det, så var det nok til en sejr i søndags, og det var godt at se #18 tilbage på banen.