I 1999 var runningback Barry Sanders den helt store stjerne for Lions, og det kom som et chok, da han valgte at pensionere sig selv som 30-årig. Nu ser det ud til, at Lions må vinke farvel til endnu en superstjerne der pensionerer sig selv som 30-årig.

Nu er der tale om receiver Calvin Johnson, men denne gang er chokket nok alligevel lidt mindre.

Det har i NFL-kredse længe været rygtedes, at Calvin Johnson overvejede at stoppe sin karriere, da han de sidste mange sæsoner har kæmpet med adskillige fod- og rygskader.

Det er ESPN’s Adam Schefter, der rapporterer rygterne om Johnson’s beslutning:

Calvin Johnson told Lions he plans to retire. Full story on ESPN:https://t.co/Syqr41b6pR https://t.co/iGoFexUkE2

— Adam Schefter (@AdamSchefter) 31. januar 2016

Ydermere beretter Schefter, at Johnson allerede inden 2015-sæsonen, skulle have fortalt familie og de nærmeste venner, at denne sæson ville blive hans sidste. Det var den samme besked, han skulle have fortalt Lions head coach Jim Caldwell, dagen efter 2015-sæsonen var færdig. 

Important to note: Caldwell told Calvin Johnson not to rush decision, to take time. Out of respect to Caldwell, Johnson agreed to do that.

— Adam Schefter (@AdamSchefter) 31. januar 2016

Skulle Johnson trække sig tilbage, vil han gøre det med 721 grebne bolde, 11.619 receiving yards og 83 touchdown på bare 9 sæsoner. Han er også indehaver af NFL’s rekord for flest receiving yards i én sæson – med 1964 yards. 

Efter 2013-sæsonen blev Calvin Johnson kåret til NFLs næstbedste spiller af sine spillerkolleger. Se alle de fede highlights og vilde highlights fra Megatron her:

Det skal dog siges, at Calvin Johnson ikke selv har bekræftet beslutningen, og vi på Gul klud vil følge op på sagen, når der sker mere.