Denver Broncos er klar til AFC finalen. Efter en tæt og uskøn kamp, så blev et sent Broncos touchdown afgørende i 23-16 sejr.

Se højdepunkter fra kampen her

Det var to ineffektive angreb der mødte op i Denver, og det betød en travl aften for holdenes kickere lige fra første fløjt. Et par gode special teams spil af Denver Broncos gav et par gode field positions, hvilket blev vekslet til to field goals.

Steelers scorede dog umiddelbart efter kampens første touchdown. Efter et 40 yards Martavis Bryant løb, så kunne Fitzgerald Toussaint i to forsøg løbe den ind fra 16 yard linjen. Herfra førte Steelers kampen indtil 3 minutter før tid.

Se kampens første touchdown her

Det blev nemlig en udveksling af field goals indtil langt ind i fjerde quarter. Et til hvert hold gav en pausestilling på 10-9, og et mere til hvert hold gav en 13-12 stilling inden fjerde quarter.

Med lidt over 10 minutter igen, så fik Broncos afgørende momentum. Broncos cornerback Bradley Roby slog bolden løs fra Steelers runningback Fitzgerald Toussaint på Denvers banehalvdel, og i stedet for Steelers point, så marcherede Manning og co. den anden vej.

Se den kostbare fumble her

Her kunne CJ. Anderson efter et langt og tidsdrænende drive løbe bolden det sidste stykke i end zone. Efter en 2 point conversion, så var det pludselig Denver i spidsen med 20-13.

Med tre minutter igen havde Steelers stadig en del tid at arbejde med, men lige før midten så gik drivet i stå. Big Ben blev sacket på fjerde down, og i stedet så kunne Denver løbe uret ned til under et minut, og sparke et field goal.

Foran med 23-13 og et minut igen var kampen næsten afgjort. Steelers fik dog sparket et pyntende field goal med 25 sekunder igen, men kunne ikke få fat i onside kicket.

Det betyder, at Peyton Manning i næste uge tager i mod New England Patriots, som i går slog Kansas City Chiefs. Det bliver det 17. opgør mellem de to legendariske quarterbacks.