Tennessee Titans kan glæde sig over, at de to store angrebsstjerner, QB Marcus Mariota og TE Delanie Walker, er fuldstændig fit for fight til TNF i Pittsburgh.

Tennessee Titans ser ud til at være i en tvekamp med Jacksonville Jaguars om at vinde AFC South, og torsdag nat skal Titans så på sæsonens indtil videre største opgave, når Ben, Brown og Bell venter i Pittsburgh.
Titans må have godt med selvtillid efter fire sejre i træk (godt nok mod mindre gode modstandere), og går endda ind til opgøret med en skadesfri trup.


Quarterback Marcus Mariota, TE Delanie Walker og G Quinton Spain er alle blevet fjernet fra skadeslisten og er dermed 100% klar til at tage kampen op mod et af AFC’s stærkeste mandskaber.
Steelers er derimod lidt hårdere ramt, da både cornerback Joe Haden og safety Mike Mitchell blev ramt af seriøse skader og misser TNF.