Den habile safety T.J. Ward blev overraskende fritstillet af Broncos, men det tog kun nogle timer, inden Tampa Bay Buccaneers blev enige om en ny kontrakt med den klejne men hårdtslående Ward.


T.J. Ward skulle ikke gå arbejdsløs længe. Efter Broncos fritstillede ham i løbet af lørdagen, blev han lørdag aften amerikansk tid enig med Tampa Bay Buccaneers om en ny kontrakt. Den tidligere Browns- og Broncos-safety går ind i sin 8. NFL-sæson og skal hjælpe en usikker safety-gruppe i Tampa.


Ward blev valgt i anden runde af 2010 draften af Clevelevand Browns, og efter fire sæsoner hos Browns skiftede han i 2014 til Denver Broncos. Her blev han en vigtig del af det drabelige forsvar, der sikrede Broncos Super Bowl sejren i 2015-sæsonen.
Ward er som udgangspunkt safety, men har excelleret i en hybrid rolle, hvor han ofte agerer som en form for linebacker. Hos Buccaneers får han formentlig lov til at spille en lignende rolle, hvor han rykker ned som “linebacker” på nogle spil. Når han skal line up safety, skal han kæmpe med Keith Tandy, Chris Conte og J.J. Wilcox om spilletiden.