Rob Gronkowski er endelig ude af NFLs ‘concussion protocol’ og er dermed klar til at hjælpe New England Patriots i kampen om Vince Lombardi-trofæet søndag nat.

Alle antagelserne og spekulationer kan ende: All Pro-tight end Rob Gronkowski spiller i Super Bowl 52.

For første gang siden hjernerystelsen i AFC-finalen trænede Gronk i dag med på fuldt blus og er ikke længere i NFLs ‘concussion protocol.’ Tom Brady har dermed sin favoritvåben på banen, hvis han skal forsøge sig med endnu et vildt Super Bowl-comeback søndag nat i Minnesota.

Den 28-årige tight end har ikke talt med medierne, siden han blev skadet, da det ikke er tilladt for spillere i ‘concussion protocol.’ Derfor var der naturligvis en kæmpe medieopmærksomhed på Gronkowski, da han endelig sad klar ved podiet til at svare på spørgsmål fra medierne. Her fortalte han, at han tog hele processen stille og roligt, skridt efter skridt, og at lægerne var forsigtige med ham:

Rob Gronkowski har været med i to af tre mulige Super Bowls i løbet af sine otte år i New England. I nederlaget til New York Giants i Super Bowl 46 spillede han med en forstuvet ankel og var ikke nogen faktor. For tre år siden mod Seahawks var han forrygende og greb et touchdown, mens hans missede sidste års finalekamp mod Falcons.

Gronk kommer sandsynligvis til at se en del til Eagles’ strong safety Malcolm Jenkins, der håber på at have succes mod angrebsstjernen, som Chiefs’ Eric Berry havde i sæsonpremieren.

Alle mand trænede fuldt med for AFC-mestrene deriblandt cornerback Malcolm Butler, der har været ramt af influenzalignende sygdom, mens rookie defensive end Deatrich Wise Jr. ligesom Gronkowski er tilbage efter en hjernerystelse.