Det er ingen hemmelighed, at de fleste hold er underdogs, når de møder Patriots. Også i Super Bowl har Patriots oftest været favoritten, noget de ofte har levet op til. Der er dog én quarterback, der har formlen til at slå Patriots – og han tror Eagles kan slå Patriots søndag.

Der snakkes selvfølgelig om Eli Manning. Quarterbacken der 2 gange har slået Tom Brady og resten af New England Patriots i en Super Bowl, så han må vide, hvad der kræves, for at slå Patriots. Til et radioprogram gav han formlen, og slog samtidig fast, at Eagles har alle redskaberne.

”Jeg tror, de har evnerne til at hænge på Patriots og til sidste slå dem. De har en fantastisk defensiv linje, og de får pres på quarterbacken. Det bør de også kunne gøre mod Patriots, især op gennem midten. De blitzer jo ikke så meget, så de har samtidig mange tilbage i opdækning, hvor de kan holde alt foran sig, mens de forsøger at lægge pres på Brady.”

Alt dette er ikke en videre banebrydende taktik, men Eli Manning gør meget ud af, at belyse vigtigheden af at kunne lægge pres på kun med 4 mand, så man kan have 7 mand i opdækning: ”Dét er det vigtigste, når man møder en god quarterback. Kan man komme ind til ham? Kan man komme ind til ham hurtigt og dermed ødelægge timingen?”

Eli Manning blev også spurgt til underdog-rollen, en han altså også selv har prøvet: ”Jeg tror helt sikkert, at man bruger det som motivation. Philly har hvert fald brugt det godt gennem hele slutspillet. Selvom de var 1. seedet, har de jo været underdogs til hver kamp, og det kan være en god ”os vs. resten af verden-mentalitet”, hvor man vil ud og modbevise alle kritikerne”.

Om Manning får ret, finder vi ud af søndag. Han har hvert fald al mulig grund til at have stor viden om Eagles’ forsvar, da han havde ”fornøjelsen” af dem hele 2 gange i sæsonen løb (2 nederlag på henholdvis 3 og 5 point). Han sluttede i øvrigt interviewet af med, at slå fast han IKKE holder med Eagles, det kan man vel ikke med en divisionsrival?