Super Bowl 52 mellem Philadelphia Eagles og New England Patriots var en episk kamp, der havde alt på nær godt forsvarsspil. Kampen vil gå over i historien som en af de bedste Super Bowls nogensinde. Her er fire grunde til hvorfor.

1. Doug Pedersons gigantiske ’cojones’

Der eksisterer i NFL nogle uskrevne regler for, hvordan du skal coache dit hold i specifikke situationer; hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre. Det er eksempelvis en dødssynd at gå efter en ny første down på egen banehalvdel, hvis du står med fjerde down. Der skal du punte, og det er ikke til diskussion. Og hvis du står med en 4th & goal og mangler mere end en halv yard, skal du være særdeles ’bold’ for at gå efter et touchdown i stedet for at tage tre sikre point. Eagles’ head coach, Doug Pedersen, ignorerede begge disse uskrevne regler og gik ’all in’ med alt på spil.

Med 40 sekunder tilbage af første halvleg stod Nick Foles og Eagles-angrebet med en fjerde down på Patriots’ 1-yard-linje. Et field goal ville bringe NFC-mestrene på 18-12 og give en god fornemmelse i omklædnignsrummet til tonerne af ’Cry Me A River’ og ’My Love.’ Men Pederson tøvede ikke et sekund, og da Foles foreslog ’Philly Special,’ var cheftræneren solgt. Et øjeblik senere leverede tight end Trey Burton det berømte kast til en helt fri Foles, og så kunne Philadelphia tage en masse selvtillid og en føring på ti point med til pausen.

Da Super Bowl var helt på vippen med en New England-føring på 33-32, viste Pederson endnu større ’cojones.’ På fjerde down på egen 44-yard-linje med lidt over fem minutter tilbage valgte han at gå efter en ny første down velvidende, at hvis det mislykkedes, ville Tom Brady efter al sandsynlighed lukke kampen. Men Pederson var iskold, og Foles fandt Ertz for en ny første down. De to kombinerede få minutter senere for det vindende touchdown. Det var fuldstændig fantastisk at se Pedersons aggressivitet. Det er kun de bedste trænere, som ikke lader sig påvirke under det største pres. Og det beviste Pederson, at han er. Han var aggressiv i Super Bowl, som han havde været i de foregående 18 kampe. Det gav helt fortjent pote.

2. Trick-spil på godt og ondt

NFL indeholder så mange fede elementer, men der er intet, som kan få mig til at flyve mere op af stolen end et vildt trick-spil. Vi fik to af dem i Super Bowl 52. Et fra hvert hold og med meget forskelligt slutprodukt. Efter en skidt start på finalen forsøgte Patriots at kickstarte holdet gennem et trick-spil. James White pitchede bolden til Amendola, der kastede bolden mod højre til en helt fri Tom Brady. Quarterbacken fik begge hænder på bolden, men kunne ikke hive den ind. Man kunne nærmest høre et kollektivt skuffelsens suk på Patriots-bænken. På det efterfølgende spil gik New England efter den på 4th & 5, men Brady kunne ikke finde Gronk, og den elendige start var en realitet.

Som jeg allerede har nævnt, havde Eagles en helt anden succes, da de hev kaninen op af hatten. På 4th & goal. Med fuld risiko. Nærmest en tro kopi af det spil, som Patriots fejlede på. Et spil, som var planlagt til NFC-finalen mod Vikings, men som der aldrig blev brug for. Foles kaldte ’Philly Special’ til Pederson, og så viste Eagles-quarterbacken meget mere sikre hænder end Brady. Vanvittigt spil. Suverænt udført. Og nu vil det stå i historiebøgerne for evigt.

3. Spænding og underholdning hele vejen

Kritikere vil argumentere for, at Super Bowl 52 ikke var en kamp på højeste niveau eller bare ikke en fed kamp i det hele taget, da begge angreb maltrakterede modstanderens forsvar. Angrebene var faktisk historisk dominerende med 1.151 yards – flest offensive yards nogensinde i en NFL-kamp. I mine øjne gjorde det bare kampen fuldstændig forrygende. Den bølgede frem og tilbage og havde det hele. Der var trick-spil. Aggressive spilkald på nøgletidspunkter. Store spil af begge mandskaber. Alshon Jeffery og Corey Clement greb begge dybe touchdowns, mens Hogan gjorde det samme for Patriots. LeGarrette Blount og James White tog begge bolden til huset på længere løb. Derudover var der drama til det sidste med Ertz’ touchdown, Brandon Grahams strip-sack af Brady og den afsluttende Hail Mary, som faldt incomplete.

Læs om Super Bowl 52 og se highlights her

Ser vi på kampen som helhed, var Philadelphia forrygende i første halvleg, mens Tom Brady spillede ’out of this world’ i anden halvleg, hvor han førte New England ned ad banen for touchdowns på de første tre angrebsserier. Patriots tog sin første føring med ni minutter tilbage af kampen, men så leverede Eagles et historisk drive på syv minutter og scorede touchdown. Kampen havde simpelthen så mange fede elementer, at jeg som Patriots-fan slet ikke oplevede den samme skuffelse som efter de to Super Bowl-nederlag til New York Giants.

4. The Victorius Underdog og den første Super Bowl

Sidst, men ikke mindst, vil Super Bowl 52 komme til at stå klart i erindringerne på grund af denne her ’underdoghistorie.’ Eagles var undertippet i alle tre slutspilskampe, men brugte den manglende tiltro konstruktivt til at stå endnu tættere sammen og påtage sig rollen som underdog. Da Carson Wentz rev sit korsbånd over i uge 14, tænkte de fleste, at det var umuligt for Eagles at vinde Super Bowl med Nick Foles. Efter to dårlige præstationer af Foles i uge 16 og 17 konkluderede eksperterne, at Philly skulle være heldige for at vinde en enkelt slutspilskamp. Alt det gjorde ørnene til skamme.

Læs: Fra backup til Super Bowl-vinder – Doug Pedersons underdoghistorie

Derudover var finalen ekstra speciel, da Eagles med den episke sejr vandt sin første Super Bowl efter at have tabt de to første. Hjemme i Philadelphia har det været en gigantisk fest, og man kan ikke være i tvivl om, hvor enormt meget det betyder for ørnene og deres fans. Se bare denne emotionelle og powerfulde tale fra center Jason Kelce under Eagles’ Super Bowl-parade, hvor han både udstråler lykke over at have vundet, men også sender en skarp kritik mod de mange kritikere, der ikke troede på holdet.

RELATEREDE ARTIKLERMERE AF SAMME FORFATTER