New England Patriots-stjernen Rob Gronkowski er efter fem dage på sidelinjen med en hjernerystelse endelig tilbage på træningsbanen. Han har dermed taget et kæmpe skridt mod at blive klar til Super Bowl LII.

Siden New England Patriots spillede sig i Super Bowl LII i den dramatisk AFC-finale mod Jacksonville Jaguars, har det helt store samtaleemne været, om tight end Rob Gronkowski bliver klar til den store kamp.

Gronk var hverken at finde på træningsbanen onsdag, torsdag og fredag, men i dag trænede han med sine holdkammerater for første gang, siden Barry Church sendte ham ud af konferencefinalen med et voldsomt hit.

Gronkowski har med sin tilbagevenden til træning taget et stort og vigtigt skridt i NFLs ‘concussion protocol’ og dermed et endnu større skridt for at blive klar til Super Bowl 52 i Minnesota.

Rookie defensive end Deatrich Wise Jr. var også tilbage på træningsbanen efter en hjernerystelse, mens defensive tackle Malcom Brown stadig er ude.