Spilleuge 9 af 2016-sæsonen er snart undervejs, og den bliver skudt i gang med et vaskeægte divisionsopgør, når Tampa Bay Buccaneers tager imod Atlanta Falcons og brandvarme Matt Ryan!

I nærværende artikel ser vi lidt nærmere på en række spiltips til de særlige odds, som Danske Spil har annonceret.

Spilforslag 1: Mike Evans scorer touchdown – odds 2.00

Mike Evans er et bæst og en bemærkelsesværdig spiller – selv i NFL-sammenhæng. I løbet af sine tre sæsoner i ligaen, har den 23-årige spiller sat hele 21 scoringer på tavlen. I den indeværende sæson har han foreløbigt fundet vej til modstandernes endzone seks gange, hvilket er flest i ligaen, og således giver Evans et solidt udgangspunkt for at kopiere sin rookie-sæson i 2014, hvor det blev til hele 12 scoringer. I nat står Mike Evans og Jameis Winston overfor et vaklende pass-defense hos Atlanta Falcons, og selv holdets bedste cornerback, Desmond Trufant, havde sin sag for, da han dækkede Jordy Nelson op i sidste uge. Nelson sluttede med 94 yards med en enkelt scoring som følge. 

Falcons’ forsvar har yderligere tilladt hele 19 scoringer via luften i 2016, hvilket er flest i NFL. Summa summarum, så taler alle statistikker for dette spilforslag, og derfor mener jeg, at der er rigtig god værdi at hente i odds 2.00 på en Mike Evans-scoring – som ligeledes har revanche til gode fra sidste spilleuge, hvor hovedpersonen selv blev holdt fra endzonen af Raiders’ forsvar.

Spilforslag 2: Atlanta Falcons scorer i alle fire quarters – odds 2,40 

Som indledningsvist nævnt, så er Matt Ryan og resten af Falcons’ angreb brandvarme for tiden. I sidste spilleuge formåede angrebet – nærmest egenhændigt – at slå Aaron Rodgers og Green Bay Packers i et vaskeægte shoot out med 33-32. Dykker man lidt dybere ned i statistikkerne for 2016-sæsonen, så fremgår det også, at Falcons-angrebet fører ligaen i total offense med svimlende 425 yards pr. kamp. Yderligere har Falcons sat point på tavlen i 26 af 32 spillede quarters, men i denne betragtning er det værd at have for øje, at man allerede har mødt et par frygtindgydende forsvar i form af Seahawks og Broncos.

Jeg tror, at Falcons’ angreb fortsætter, hvor det slap, og mon ikke, at Julio Jones, Devonta Freeman og Matt Ryan vil gøre deres for, at nærværende spilforslag realiseres? Buccaneers har tilladt 8. flest scoringer i 2016, og forsvaret har generelt været en skuffelse, så jeg er fortrøstningsfuld!