Vi er tilbage med tips til torsdagens divisionsopgør mellem San Francisco 49ers og Arizona Cardinals.

Med Carson Palmers skade in mente er Drew Stanton startende quarterback, og han kommer til at stå over for Blaine Gabbert. På papiret er det ikke det mest sexede matchup, og i stedet kan I finde lidt spænding ved nedenstående spiltips! Vi havde en yderst succesfuld weekend, hvor vi ramte på fem af seks spil, mens Blair Walsh i stedet sørgede for en skuffende mandagsudgave – vi er færdige med kickere i dette segment!

David Johnson løber over 90,5 yards – Odds 1.85

Drew Stanton er tilbage som quarterback for Arizona Cardinals efter, at Carson Palmer har pådraget sig (endnu) en skade. Stanton vikarierede således i nederlaget mod Los Angeles Rams, hvor han formåede at kaste to interceptions på sølle 11 forsøg med en quarterback rating på 3,6 som følge… Det bliver med andre ord ikke den 32-årige reserve, som skal løfte Arizona Cardinals til sejr i aftenens opgør, der allerede er tegnet op som en ‘vind-eller-forsvind’ kamp for gæsterne, som virkelig har behov for en sejr efter en skuffende sæsonstart. I stedet forventer jeg, at Cardinals sætter alt på ét bræt og i stedet fodrer holdets bedste offensive spiller, David Johnson.

San Francisco 49ers og Chip Kelly er naturligvis forberedte på den store dosis Johnson, hvorfor de med rette kan stable en del spillere ‘i boksen’ og således forsøge at dæmme op for løbespillet. Det har de bare slet, slet ikke haft succes med i indeværende sæson, hvor man i gennemsnit har tilladt 140,5 yards via løbet pr. kamp. For at gøre ondt værre, så er 49ers uden holdets store forsvarsprofil, Navorro Bowman, som er færdig for sæsonen. Spilforslaget er måske en anelse lavt sat, når der tages højde for, at Johnson endnu ikke har været over 90,5 yards rushing i 2016-sæsonen, men med Chris Johnson ude forventer jeg, at David Johnson vil tage over og leverer en spektakulær præstation i bedste sendetid. Find spillet her! 

Carlos Hyde scorer touchdown – Odds 2.10 

Vi fortsætter i samme boldgade, og tager et nærmere kig på værternes running back, Carlos Hyde. Den 25-årige spiller har fået en fornem sæsonstart med 299 yards og hele fem touchdowns, hvilket er flest i NFC. I sidste uge løbe han for 74 yards med et enkelt touchdown som følge, hvilket vidner om, at Hyde er brandvarm og har oplevet en genopblomstring under Chip Kellys ledelse. Desuden vinder spillet værdi, når vi tager højde for hans traditionelle succes i disse divionsopgør, hvor han kontinuerligt har formået at sætte point på tavlen. Eksempelvis står Hyde noteret for fire scoringer i de seneste to opgør mod hold fra NFC West.

Omvendt har Arizona Cardinals’ respekterede forsvar haft en skuffende sæsonstart i forhold til enhedens seneste, høje standarder. Forsvaret har i denne sammenhæng tilladt fire scoringer via løbet, hvilket er usædvaneligt for enheden, som i sidste sæson blot indkasserede ni løbe-touchdowns. En spiller, som bl.a. har haft svært ved at finde sin rytme i en dybere rolle i forsvaret er Tyrann Mathieu. Jeg har dog store forventninger til, at han leverer en kanon-præstation i aftenens opgør – hvilket han har for vane mod 49ers med 3 interceptions i de seneste to indbyrdes møder. Han og Patrick Peterson vil få lukket ned for Blaine Gabbert, hvorpå løbespillet vil blive en afgørende del af Kellys gameplan i en formodet tæt affære. Find spillet her!