Det er søndag, det er NFL, og så er der selvfølgelig TV-odds. I dagens anledning kommer der to forskellige artikler. I denne sætter vi fokus på opgøret mellem Miami Dolphins og New England Patriots , som spilles kl 19.

Så er det igen blevet søndag, og vi lader op til aftenens NFL-kampe med forslag til, hvad du skal spille på, der sker. Men først lige et blik på, hvordan det gik juleaften. Vi ramte kun et enkelt af vores fire forslag, men til gengæld fik vi odds 8.00 på at Jay Ajayi scorede det første touchdown i opgøret mod Bills. Det gav et plus på 40 kroner, og vi er derfor i -93 inden aftenens kampe. Vi kæmper helt til Super Bowl for at nå tilbage i plus, og vi har den fordel, at der kun spilles i weekenderne fra nu af. Her har vi nemlig været rigtig stabile og har et plus på 117 kr. i sæsonen.

Spilforslag 1: New England Patriots scorer i alle fire quarters – Odds 2.40

Både Dolphins og Patriots er sikre på en plads i slutspillet, men begge hold kan ændre på deres seedning. Patriots fører AFC, og med en sejr sikrer de sig hjemmebanefordelen i hele slutspillet. Det er især vigtigt for Patriots, som er skræmmende på hjemmebane. Dolphins derimod kan kun rykke op som femte seed, og det kræver samtidig et nederlag til Chiefs.
Af den grund tror jeg Patriots kommer ud til kampen med mest at spille for. Derfor tror jeg også, at de kommer til at vinde ganske komfortabelt mod Dolphins. I den proces scorer point i alle fire quarters, og det henter vi så odds 2.40 på.

Spilforslag 2: Der scores mere end 3,5 field goals i kampen – Odds 2.15

Patriots er det hold, der tillader færrest point pr. kamp i denne sæson. Kun 15,7 i snit. Det er ganske lavt, og derfor tror jeg også, at de får held til at holde Dolphins til field goals. Jay Ajayi og løbespillet har været yderst habile, men jeg tror de får svært ved at komme hele vejen i endzone. Kicker Andrew Franks sendte Dolphins i slutspillet i sidste runde med to vigtige field goals.
Hos Patriots har Stephen Gostkowski haft en lidt skuffende sæson, men jeg tror han nok skal sparke et par stykker i aften, især når Patriots scorer i alle quarters. Vejret i Miami er i dag også gunstigt for kickerne. 26 grader og tørt giver rigtig fine arbejdsforhold for Gostkowski og Franks.