NFL-sæsonen går ind i sin 8. spilleuge (hvor er det da bare gået alt, alt for stærkt) og dermed nærmer vi os halvvejspunktet.

Faktisk vil 14 hold efter denne runde have spillet 8 kampe og dermed halvdelen af grundspillet, mens 16 hold har siddet over. Og så er der lige Dolphins og Buccaneers, hvor Irma (orkanen ikke supermarkedet) udsatte deres kamp fra første runde til spilleuge 11. Selvom vi altså er der, hvor der burde tegne sig et klart billede af, hvem der er contenders og hvem der er pretenders, så er der mange svære kampe i denne uge. Alligevel har jeg fundet nogle virkeligt solide spilforslag til dig, som nok skulle sikre penge til et flottere Halloween-kostume.
Oversiddere:
LA Rams, Jacksonville Jaguars, Arizona Cardinals, Tennessee Titans, Green Bay Packers, New York Giants.
Torsdagskampen
Allerede i rundens første kamp, tror jeg der er gode penge at tjene. Baltimore Ravens møder hjemme Miami Dolphins, men det er et Ravens-mandskab, der er i kæmpe krise. Forsvaret er holdets styrke, men kan ikke levere nok store spil til at opveje for angrebets mangler. Dolphins stiller til start uden quarterback Jay Cutler (lad bare jublen bryde løs), og har i stedet Matt Moore som spilstyrer. Det tror jeg ikke ubetinget er en bagdel, så derfor kan Dolphins sagtens overraske. Faktisk er det mig en gåde, hvordan Ravens er så store favoritter som tilfældet er. 1,55 er der i odds på en hjemmesejr, mens Dolphins giver fornemme 2,65 igen. Det skal bare spilles.
London Calling

Søndag kan du igen se NFL i dit fjernsyn i omkring 15 timer straight. Læg i øvrigt mærke til, at alle kampe begynder en time tidligere end normalt. På grund af forskel i sommertid mellem USA og Europa, er der kickoff kl. 18 og 21 på aftenkampene, og i London løber Cleveland Browns og Minnesota Vikings på banen kl. 14:30 dansk tid. Det er den sidste af årets fire NFL-kampe i den engelske hovedstad, og desværre må vi erkende, at der ikke har været meget spænding i de tre første. Jaguars knuste Ravens, Saints gav Dolphins æg, og det samme gjorde Rams mod Cardinals i søndags. Det helt store spørgsmål til søndagens kamp er velsagtens om Browns kan score mod Vikings formidable forsvar. De er godt nok uden krumtappen Andrew Sendejo, men Vikings burde stadig være en meget stor mundfuld for et Browns-mandskab, der stadig er uden sejre og nu også uden Joe Thomas. Vikings giver blot 1,20 igen, men det burde være et ganske sikkert bet.
Du kan se kampen fra London gratis med NFL Gamepass!
Money in the bank
Du kan selvfølgelig i denne uge spille Bengals over Colts til odds 1,15 eller Eagles over 49ers til 1,09. Men vil du have et lidt højere odds, så tager vi på roadtrip til Detroit. Bilbyen har længe været i krise, og Lions har været et lille lys i mørket. Men det lys forbliver slukket i weekenden. Holdet er skadesramt og selvom de lige har siddet over, så tror jeg ikke, de er noget match for et brandvarmt Pittsburgh Steelers mandskab. Sidstnævnte har LeVeon Bell, og det har ingen andre. Han er i en klasse for sig og det har Steelers fundet ud af. Da deres forsvar samtidig er en Steel Curtain Light udgave, kan jeg ikke se, hvordan Lions kan vinde kampen. Der er fine 1,65 i odds på en Steelers-sejr.
Ugens bedste bet
Tampa Bay Buccaneers var mange eksperters darling inden sæsonen, men det har quarterback Jameis Winston og co. på ingen måder levet op til. Det er måske ikke så meget angrebets skyld (selvom det ikke har leveret), men derimod et forsvar, der på trods af flere store profiler, er ganske impotent. Søndag får de besøg af divisionsrivalen Carolina Panthers, der kommer med quarterback Cam Newton. Er det godt eller skidt? Ja, det ved man faktisk aldrig helt, men hvis det er Good Cam, så vinder Panthers opgøret. Forsvaret er solidt, og angrebet kan være eksplosivt, hvis ellers 2015-MVPen lever op til tidligere tiders storspil. Der er dejlige 2,15 på en udesejr, og det synes jeg er et vanvittig godt odds. Altså med mindre Bad Cam stiller til start.
Ugens overraskelse
Houston Texans har siddet over og har haft mulighed for at finpudse deres eksplosive angreb, og samtidig finde løsninger til deres skadesramte forsvar. Søndag skal de et smut til Seattle, hvor Seahawks venter, og det bliver en stor udfordring for rookie quarterback Deshaun Watson. Han har imponeret alt og alle, og har fået mange Texans-fans til at glemme både orkanskader og JJ Watts skade. Seahawks har vundet fire af sæsonens første seks kampe, men angrebet har stadig ikke fundet sig selv, selvom Russell Wilson er en enmandshær. Forsvaret har ikke levet op til de store forventninger, men så væsentligt bedre ud mod Giants i søndags. Alligevel tror jeg Texans har en god chance for at overraske, og at deres eksplosivitet på angrebet, kan volde Seahawks store problemer. Der er lækre odds 3,30 for en Texans-sejr.
Tanker på falderebet
Chargers giver odds 4,10 for en sejr over Patriots. Just saying…
Jets giver odds 2,80 HJEMME for en sejr over Falcons.
Redskins hjemme giver 2,15 for en sejr over Cowboys.
God fornøjelse og husk tidlig kampstart i weekenden
Claus Elming

1 KOMMENTAR

  1. Kære Elming…vidste bare jeg skulle have satset hele min formue på Ravens sejr, 40-0!, ja jeg siger det bare. I love it!

Comments are closed.