Puha, sikke en uge vi lige har været igennem.

Et hav af overraskelser (hvor jeg heldigvis ramte et par af de allerstørste), men også en katastrofal skade til Green Bay Packers quarterback Aaron Rodgers, der fuldstændig ændrer NFC og for den sags skyld NFL.
Falcons, Seahawks, Panthers og Eagles behøver ikke bekymre sig nær så meget om Packers i slutspilsbilledet, og for Minnesota Vikings (og til dels Detroit Lions) ligger NFC North nu lige til højreskøjten. Desuden tabte Kansas City Chiefs, og dermed er der ikke flere ubesejrede hold i NFL. Chiefs får dog mulighed for at komme op på hesten hurtigt igen.
Torsdagskampen

Kun fire dage efter Chiefs tabte hjemme til Pittsburgh Steelers skal de på farten og et smut til Oakland for at møde divisionsrivalen Raiders. Det er to hold, der bestemt ikke kan lide hinanden, og sidst Kansas City Chiefs kom til Oakland som store favoritter fik de prygl.
Jeg tvivler på, at det sker torsdag, når de to AFC West mandskaber åbner 7. spillerunde. Steelers viste vejen, når det kommer til at besejre Chiefs, men Raiders har ikke det samme talent på forsvaret som Steelers har. Faktisk står Raiders utroligt dårligt til Chiefs. Der er 1,62 for en udesejr og det skal du bare spille tungt. Der er lidt mere at hente, hvis du tror på en sejr med bare 5 point til Chiefs. Så stiger oddset til dejlige 2,25.
London Calling

Kun Lions og Texans sidder over, og dermed er der 13 kampe søndag. 12 i USA og én i England.
På det legendariske rugbystadion Twickenham mødes to tidligere St. Louis-mandskaber. Los Angeles Rams og Arizona Cardinals spiller deres NFC West-opgør i den engelske hovedstad foran 80.000 europæiske og deriblandt masser af danske NFL-fans. Rams er officielt hjemmehold, men der vil også være mange Cardinals-fans til stede, men ingen af dem kunne have forudset, hvilken fed og vigtig kamp dette er blevet.
Cardinals har fundet melodien og har Adrian Peterson med på runningback. Dermed spiller han for anden gang på tre uger i London, da han i spilleuge 4 var på Wembley sammen med Saints. Rams kommer med Todd Gurley og et af NFLs mest scorende angreb. Kampen er vigtig for begge mandskaber, der stadig håber at vinde NFC West og skal holde trit med Seattle Seahawks. Rams er favorit og giver 1,55 gange pengene, men de har været nemme ofre for stærke løbeangreb i år – guf for Adrian Peterson og co., der giver 2,60 hvis de kan vinde kampen.
Money in the bank

Chicago Bears unge quarterback Mitchell Trubisky fik sin første sejr i NFL i søndags, men nu på søndag kommer han ned på jorden igen.
Godt nok er Bears på hjemmebane, hvor de har spillet et par virkelig gode kampe, men modstanderen er Carolina Panthers. De kommer med et forsvar, der er blandt NFLs bedste og på ingen måder vil tillade hverken Trubisky eller runningback Jordan Howard nogen succes.
Desuden kommer Panthers med Cam Newton i topform og et par af NFLs højeste receivere i form af Kelvin Benjamin og Devin Funchess.
Jeg kan ikke se, hvordan Bears vinder den her kamp. Spil 1,55 på Panthers og vil du have mere i posen, så spil at Panthers vinder med mere 3 point til 1,93.
Ugens bedste bet
New England Patriots taber aldrig på hjemmebane. Eller sådan føler man det i hvert fald, men faktum er, at de har tabt to gange hjemme allerede i år. Og de gør det igen på søndag. Kampen er måske rundens mest imødesete, når vi får en rematch af februars vanvittige Super Bowl.

Modstanderen er naturligvis Atlanta Falcons, der så sent som i søndags mod Miami Dolphins (igen) satte en stor føring over styr. Nu på søndag VIL de have revanche for nederlaget i Super Bowl 51, hvor de var foran 28-3, men Tom Brady og co. fuldførte det vildeste comeback i Super Bowl-historien.
Falcons angreb skal nok volde Patriots forsvar problemer, der har tilladt over 300 yards kast i samtlige kampe indtil videre i år. Falcons giver 2,55 gange pengene og det synes jeg er meget højt.
Ugens overraskelse

Vi skal frem til mandag for at finde denne uges overraskelse. NFLs på papiret bedste hold og nr. 1 på mit ugentlige Momentumeter er Philadelphia Eagles. De har vundet 5 kampe og blot tabt en enkelt knebent til Chiefs.
Søndag møder de hele Danmarks nye favorithold – Washington Redskins. De skrev kontrakt med Andreas Knappe i denne uge, men foreløbig er han kun på klubbens practice squad og kommer ikke med til kamp. De kunne ellers godt bruge en stor, stærk mand til at håndtere Eagles giftige forsvar, der igen har Fletcher Cox til rådighed.
Men Redskins forsvar er nu heller ikke helt tosset. De har overrasket positivt og været gode både imod kast og løb. Man skal huske, at selvom alle taler om Eagles quarterback Carson Wentz, som den nye Joe Montana, så er han kun i sit andet år. Jeg tror, Redskins kan forvirre ham, og fremtvinge et par store fejl. Redskins napper sejren Monday Night og det er der odds 3,15 for.
Tanker på falderebet
Vikings vinder hjemme over Ravens til odds 1,35
Jets kan godt Dolphins ude til odds 2,65
Vinder San Fran hjemme over Cowboys er der odds 3,45
God fornøjelse
Claus Elming