Tømmermænds-tv de luxe. Det er vist det man kalder første nytårsdag i år.

Eller rettere næste år. 1. januar er der fuldt program i NFL, og ja ok du skal lige have det meste af dagen til at gå med skihop og deslige inden der er kickoff kl. 19 på de første 9 kampe. Så følger 6 kampe kl 22:25 og for natteravnene eller dem med alvorlige tømmermænd er der natbold kl. 02:30. Den kamp vender vi tilbage til. 

Meget er afgjort
Vi er tæt på slutspillet og meget er allerede afgjort. Således ved vi nu hvem de seks hold er i AFC, der også skal spille i januar, mens der er to pladser på spil i NFC. Cowboys er sikker på førsteseed i NFC, men mange andre seedninger skal stadig fordeles søndag.

Det vil sige, at der stadig er en hel del at spille for i runde 17, og at fx. Patriots giver den fuld gas i deres møde med Dolphins på udebane. Det samme gør sig gældende for Raiders og Chiefs, der ikke mødes, men kæmper om AFC West titlen og 2.-seed i AFC-halvdelen.

Redskins ved at de med en sejr over Giants er inde i det fine selskab, mens et nederlag sender dem på vinterferie.
Og så er der naturligvis Lions og Packers, der spiller finale om NFC North titlen og en direkte plads i playoffs. Taberen kan godt gå videre, men det kræver et Redskins nederlag.

*** Læs også: Sådan ser slutspillet ud lige nu
*** Læs også: Det skal du holde øje med søndag

I alle de andre kampe kan vi vi risikere at hold sparer spillere eller ikke giver sig 100%, og derfor kan kampene være vanskelige at vurdere. Der er til gengæld nogle fabelagtige odds, hvis du kan ramme de rigtige overraskelser.

Money in the bank
Som nævnt ovenover kan man ikke være sikker på ret meget i spillerunde 17, men jeg har svært ved at se, at Arizona Cardinals taber til Los Angeles Rams. Det er godt nok den sidste hjemmekamp for Rams i deres comeback-sæson til L.A., men bortset fra nogle store profiler på forsvaret, er det et tamt hold, der har skuffet fælt. Det har Cardinals vel egentlig også, og især har der været langt mellem julesnapsene for quarterback Carson Palmer. De har til gengæld et af ligaens vildeste våben i runningback David Johnson, der ville blive kåret til MVP, hvis han spillede for et bedre hold!
Der er 1,35 for en Cardinals sejr og det er mit bedste bud på en sikker vinder i denne uge (altså måske bortset fra Patriots over Dolphins, men den er der sølle 1,17 på).

Ugens bedste bet
Buffalo Bills fyrede headcoach Rex Ryan efter sidste uges nederlag til Miami Dolphins. Dermed står Anthony Lynn i spidsen for holdet til sæsonens sidste kamp. Han begyndte 2016 som RB-coach, blev forfremmet til offensive coordinator efter to kampe, og bliver altså headcoach nu. Bills har samtidig besluttet ikke at spille quarterback Tyrod Taylor i sæsonfinalen mod New York Jets. Det betyder at den tidligere starter EJ Manuel får chancen for at vise sig frem for den nye træner. Men det betyder også, at Bills eksplosive option på QB er væk og at angrebet bliver begrænset. Jets spiller på hjemmebane, og selvom de på det seneste har været elendige, så har de en god chance for at vinde. Der er 2,80 for en hjemmesejr, hvilket jeg synes er meget højt.

Ugens overraskelse
Her er der frit valg fra alle hylder. Der er klart nogle klubber, der er undervurderede og klart nogle der er overvurderede. Et odds, der er helt ud i hampen er Washington Redskins over New York Giants. Førstnævnte er kæmpe favoritter fordi de med en sejr kan spille sig i playoffs. Det helt store spørgsmål er, i hvilket omfang Giants sparer spillere. Sætter de alle stjernerne på bænken, så kan Redskins godt løbe med sejren, men kommer Giants for at spille, så bliver det en tæt kamp. Der er blot 1,20 på sejr til Skins, mens the G-men giver vanvittige odds 4,90. Det skal simpelthen prøves.
Opdateret: Odds er faldet kraftigt på Giants siden jeg skrev ovenstående. De ligger nu i 3,85. Stadig værd at prøve.

NFC North finalen
Detroit Lions og Green Bay Packers spiller ugens mest interessante opgør. Begge klubber ligger med 9 sejre og 6 nederlag, så det er ren divisionsfinale, der er på tapetet. Vinderen går direkte i slutspillet som NFC North mester, mens taberen med stor sandsynlighed er ude. Faktisk ved de to klubber, hvad der er på spil, når de går på banen, for NFL har valgt at lægge kampen som den sidste søndag nat (desværre 02:30 dansk tid). Hvis Redskins har tabt til Giants, så er begge mandskaber videre uanset resultatet. Men har Redskins vundet, så ryger taberen ud, og kan gå på tidlig vinterferie.
På trods af hjemmebane er der hele 2,60 på Lions, mens Packers med en Aaron Rodgers i storform giver 1,55 for en sejr

Super Bowl
Du kan naturligvis også spille på, hvem der vinder hele molevitten. Hvem står som Super Bowl mester i begyndelsen af februar? Patriots er favoritter til odds 2,80, efterfulgt af Cowboys til 4,50. Mit bud inden sæsonen var Steelers. De giver odds 9,00 nu, mens er hold som Oakland Raiders med tabet af QB Derek Carr er faldet til odds 25.
Mit bedste bud lige nu er Kansas City Chiefs. De giver odds 13, og kan med stor sandsynlighed slutte som andenseed efter weekendens kampe.
Giants giver altså imponerende odds 30, hvilket jeg synes er meget højt med kun 12 hold tilbage, og et mandskab, der før har vundet Super Bowl som wild card hold.
Vil du have lidt sjov i gaden, så er Redskins til odds 80, da et ret interessant bet (men de er jo heller ikke inde i det fine selskab endnu).   

Tanker på falderebet
Vikings taber ikke hjemme til Bears. Det er der odds 1,35 på.
Prøv Texans ude over Titans uden Mariota til 2,50
Jaguars med nyt liv giver 2,90 ude over Colts

God fornøjelse og Godt nytår
Claus Elming