Så er det endelig blevet torsdag igen, så vi kan få noget mere football. Vi er klar til at give dig lidt ekstra at heppe på sker i kampen, så du ikke risikere at falde i søvn, hvis det bliver en ensidig forestilling. ´

Det kører ikke alt for godt med vores torsdagsvæddemål. Men ligesom med wildcard-ræset, så kæmper vi indædt for at nå op på plus inden den regulære sæson slutter. I aften er der en rigtig lækkerbisken af en kamp til os, når Kansas City Chiefs hjemme skal forsøge at støde Oakland Raiders væk fra førstepladsen i AFC West.

Husk du hver søndag kan følge med i hvordan det går os, når vi gør status på over-/underskudet, for de 10 kr. vi smider på hvert væddemål.

Forslag 1: Spencer Ware scorer touchdown i kampen – Odds 2.00

Raiders fører lige nu AFC West en sejr foran Chiefs. Det er ofte et godt forsvar der står bag den slags, men ikke for Raiders. Faktisk hører Raiders forsvar til blandt de allerdårligste både mod løb og kast. De har en superstjerne i Khalil Mack, men resten af forsvaret halter i den grad.

Det giver gode muligheder for Chiefs til at gøre det, de er bedst til på angrebet, nemlig løbe bolden. Godt nok er Spencer Ware ikke helt så skarp, som han var i starten af sæsonen, men han scorede to korte touchdowns i seneste kamp mod Falcons. Det var begge korte touchdowns inden for fem yards, så han bliver brugt så snart Chiefs kommer i nærheden af endzone. Det er også værd at bemærke, at Wares to scoringer mod Falcons var på henholdsvis løb og kast. På den måde er der stadig gode chancer for Ware, hvis Alex Smith kalder et kastespil.

Samtidig har Raiders haft svært ved at holde modstanderens runningbacks fra at score. 14 gange har en runningback scoret mod Raiders i denne sæson. Det er rigtig godt nyt for Spencer Ware. Der nemlig ikke meget konkurrence om snaps på runningback hos Chiefs.

Forslag 2: Der bliver scoret mere end 5,5 touchdown i kampen – Odds 2.15

Det første tip vidner om Oakland Raiders dårlige defensiv. Men der jo en grund til, at piraterne fra Oakland er 10-2. Den grund er et angreb der kører på alle cylindre. Raiders er det mest scorende hold i AFC-konferencen, og det tredje mest scorende hold i hele NFL. De er med andre ord garant for mange point.

Nu møder de godt nok et habilt forsvar i Chiefs, som i de to hold første opgør holdt Raiders til 10 point. Det kommer ikke til at ske. Raiders’ angreb er for godt kørende i øjeblikket, og siden det opgør har de kun scoret under 30 point i én kamp ud af seks. Vi så også Atlanta Falcons have fin succes mod Chiefs i søndags. Det får Raiders også.

Chiefs muligheder for at score er også store, selv om angrebet ikke er det bedste. Bare læs det første tip igen. Derudover er Chiefs også gode til at score på både forsvaret med Eric Berry og Marcus Peters samt på special teams med rookie Tyreek Hill og Albert Wilson. Der skal nok komme mange ture i endzone i den her kamp.