Vi fortsætter vores gennemgang af weekendens tv-kampe, og sætter i denne artikel vores odds-fikserede fokus på opgøret mellem Eagles og Vikings. Kampen kan ses på TV3 Sport 1 og streames på Viaplay eller ved hjælp af NFL Gamepass.

Spilforslag 1: Jordan Matthews scorer touchdown – Odds 2,40

Efter en perfekt sæsonstart, hvor Philadelphia Eagles sejrede i de første tre kampe – og her i blandt knuste Pittsburgh Steelers med 34-3 hjemme i Philly – er det atter blevet hverdag for Doug Pedersons mandskab. Således har Eagles smidt de seneste to kampe på gulvet, og det bliver ikke meget lettere, når de ubesejrede Minnesota Vikings kommer på besøg. Gæsterne har i denne sæson været ekstraordinært gode i forsvaret, og derfor venter en ubarmhjertig test for Carson Wentz og co..

Heldigvis for førnævnte Wentz, har Eagles vist sig yderst stærke på eget græs, hvor holdets unge quarterback i gennemsnit har kastet for 289,5 yards og tilsammen kastet fire touchdowns i to kampe. I denne forbindelse har receiver, Jordan Matthews, grebet et touchdown i begge kampe – og Matthews har faktisk scoret i hver af de sidste fire hjemmekampe på Lincoln Financial Field.

Jeg tror på, at Matthews fortsætter sin solide hjemmebanestatistik mod ét af ligaens allerbedste forsvar, og til odds 2,40 mener jeg, at pengene er fornuftigt givet ud.

Spilforslag 2: Matt Asiata scorer touchdown – Odds 2,85

Hvem havde troet, at Minnesota Vikings fortsat ville være ubesejrede efter at have mistet Adrian Peterson i midt-september? Det er en bemærkelsesværdig præstation, og trods forsvarets dominerende styrke, så må vi alle huske at kreditere Petersons to reserver, Jerick Mckinnon og Matt Asiata, som har suppleret hinanden på fornem vis.

Især sidstnævnte er brandvarm for tiden, og Matt Asiata har sågar sat to touchdowns på tavlen i Vikings’ seneste to opgør. Asiata adskiller sig fra Mckinnon ved at være en mere pålidelig redzone-back, hvorfor Mike Zimmer og co. typisk favoriserer Asiata i angrebssituationer tæt ved modstanderens endzone. Denne strategi gavner ovenstående spilforslag, og i kølvandet på Vikings’ fri-uge forventer jeg, at Asiata løber på genopladte batterier og finder Eagles’ endzone minimum én gang i aften!