Jarvis Landry, der har døjet med knæproblemer siden søndagens opgør mod Saints, ventes at være med, når Cleveland Browns møder New York Jets i torsdagskampen.

Det er gode nyheder for Cleveland Browns, eftersom Landry fører an med 12 grebne bolde for 175 yards efter to spillerunder. Således har den 25-årige receiver fået en god start på sin tilværelse i Cleveland – efter sit skifte fra Miami Dolphins i foråret 2018.

Foruden Jarvis Landry ventes også safety Damarious Randall at blive kampklar. Den tidligere Green Bay Packers-forsvarsspiller har døjet med en skade i hælen, hvilket har forhindret ham i at træne fuldt ud i den indeværende uge.

Det er i forvejen lagt i kakkelovnen til en gyser mod New York Jets, hvor Cleveland Browns har gunstige muligheder for at sikre den første sejr siden december 2016, hvor de slog Chargers med 20-17.