Det tidligere top 3-valg, Dante Fowler, tror på et stort år, efter to skuffende sæsoner hos Jacksonville Jaguars.

Dante Fowler har endnu ikke vist det potentiale, der fik Jacksonville Jaguars til at vælge ham som nummer tre i draften i 2015. Fowler missede hele 2015-sæsonen med en slem knæskade, mens hans produktion i 2016 var begrænset til fire sacks og 32 tacklinger.


*** Læs også: Doug Martin: Personlige problemer er bag mig
Fowler håber dog, at 2017 bliver året, hvor han viser noget af det enorme potentiale, han besidder. I et interview med GridironNow.com har han udtalt, at han tror, han vil tage springet til det næste niveau i år.
– Jeg tror, [jeg tager springet]. Det var en lærerig oplevelse for mig sidste år både på og uden for banen. Det var mit første år på banen. Jeg var som en russer i college og skulle vende mig til niveauet. Det gav mig en idé om, hvor store og stærke nogle af de her spillere er, fortalte Fowler.
I interviewet kommenterede Fowler også på vigtigheden af at være helt rask gennem off-season.
– [Skaden] ude af mit hoved. Det er svært at tro, der er gået to år allerede. Det fedeste ved [at være rask] er at se de fremskridt, der sker når vi træner. Jeg ser, hvor stærk jeg bliver, og hvor eksplosivt, mit knæ bliver. Det er virkelig fedt.
*** Læs også: Luke Kuechly: Hjernerystelse ændrer ikke på mit spil
Hvis Fowler udløser sit potentiale, bliver han endnu et våben i Jaguars’ forsvar. Forsvaret rummer spillere som Malik Jackson og Paul Posluszny, mens de nytilkomne Calais Campbell, A.J. Bouye og Barry Church også vil hjælpe. Samtidig kan Jaguars forvente øget produktion fra sidste års draftvalg, Myles Jack og Jalen Ramsey.