Efter fire dårlige – og karantænefyldte – år er Dion Jordan færdig hos Miami Dolphins. Nu prøver Seahawks at få styr på talentet.

Hvis du ikke er draftnørd eller Miami Dolphins-fan, er det ikke sikkert, at du kender Dion Jordan. Pass rusheren, der blev valgt som nummer tre i 2013-draften, har nemlig kun samlet tre sacks i NFL.
De tre sacks blev hentet i 2013 og 2014, hvorefter Dion Jordan har siddet udenfor med en blanding af diverse karantæner og skader i 2015- og 2016-sæsonen, inden Miami Dolphins endelig fyrede ham den 31. marts i år.
2013-draften var overordnet set ikke den stærkeste draft-årgang, og Dion Jordans atletiske evner var derfor nok til, at han trods ”kun” 14,5 sacks i 44 collegekampe blev valgt som nummer tre i draften efter de to tackles, Eric Fisher og Luke Joeckel.
Dion Jordan forventes at have skrevet under på en minimumskontrakt med Seattle Seahawks, og dermed er det langt fra sikkert, at de tidligere topvalg vil klare cuttet op til sæsonstart.