Seattle Seahawks har hentet cornerbacken Byron Maxwell, som Richard Shermans erstatning.

Efter at Seahawks i torsdags mistede stjernecornerbacken Richard Sherman for resten af sæsonen, har de været på jagt efter en ny cornerback, der skulle vikariere.
Ham har de nu fundet, og det er blevet den gamle kending, Byron Maxwell, som er blevet udstyret med en et-årig kontrakt.


Maxwell var Shermans cornerback-partner i 2013 og 2014, hvor han startede 17 kampe. Efterfølgende skiftede han til Philadelphia Eagles på en seks-årig aftale, men efter kun én sæson tradede de ham til Miami Dolphins inden sidste sæson.
Den 29-årige cornerback havde en fin sæson i 2016, hvor han startede 13 kampe, men Dolphins fyrede ham i oktober efter en skadesplaget og dårlig start på 2017-sæsonen.
Seahawks første opgave uden Sherman bliver mod Atlanta Falcons og Julio Jones i Monday Night Football.