Ifølge Ben Volin fra Boston Globe, har Seattle Seahawks tilbudt et andetrundevalg for Colts reservequarterback Jacoby Brissett. Colts har dog afvist tilbuddet, men det giver anledning til nogle overvejelser.

Seattle Seahawks er et hold med masser af “needs”.

Der er flere positioner på holdet, som pt er besat af spillere, som ikke burde starte i NFL. Her tænker jeg blandt andet på holdets startende højre tackle Germain Ifedi, som blev snydt på følgende spil.

En af de positioner, hvor Seahawks IKKE mangler at opgradere, er på quarterbackpositionen. Her har de en af spillets bedste i Russell Wilson, og fordi Seahawks har deres quarterbacksituation på plads, så bør man forsøge at omgive ham med så meget talent som muligt, hvis man vil i Super Bowl igen.

Derfor er draftpicks meget værdifulde for Seahawks, og derfor kan man godt undre sig, når man ser en rapport som nedenstående.

Der er MASSER af talent at hente i 2. runde af en draft, og der er masser af veteraner i ligaen, som kan hentes for det samme valg. Det er meget værdifuldt og derfor smider man ikke bare om sig med det.
At hente Jacoby Brissett er ikke noget, som hjælper holdet her og nu med end dybde. Seahawks er godt besat på quarterbackpositionen, og skulle man vælge at investere et andetrundevalg i en veteran, så må det formodes at være en spiller, der kan forstærke startopstillingen – ikke bænken.

Læs også: Seahawks førsterundevalg ude i tre-fire uger

Det eneste, der taler for en handel, er, at Seahawks nuværende offensive koordinator, Brian Schottenheimer, var sidste år quarterbacktræner for Colts, hvor han arbejdede sammen med netop Brissett. Der er derfor et link mellem de to hold, som gør en handel nogenlunde troværdig.

Handlen kan også være signal om, at der er noget galt med Russell Wilson (evt en skade), som vi endnu ikke ved noget om, og at man derfor ønsker at have en erstatning på plads, i tilfælde af at han ikke kan spille.

Det er dog mest sandsynligt, at det er et trick i Seahawks forhandlinger med Wilson, hvis kontrakt udløber efter 2019 sæsonen.